PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/musikparlamentet-pr%C3%A6senterer-innovationskonkurrencen-2012-13012

Musikparlamentet præsenterer Innovationskonkurrencen 2012

Pressemeddelelse februar 6, 2012 Erhverv

Musikparlamentet, Musikzonen og Spot Festival præsenterer for tredje år i træk en konkurrence med fokus på innovation og nytænkning i musikbranchen. Beskriv et koncept der sammenkobler musik med virksomheder som udbyder oplevelser og deltag i konkurrencen om DKK 10.000, samt muligheden for at præsentere din idé foran den danske musikbranche.

Musikken & oplevelsen

Musikken er et magtfuldt middel som til tider kan fremkalde stærke følelser og stemninger hos lytteren, ligesom den minder om billeder og oplevelser. Derfor er det også oplagt at kigge nærmere på hvordan man kan bruge musikken i markedsføringen af oplevelsesprodukter. Hvad end det er indenfor turisme, mode, kunst, eller noget helt fjerde, så vil den rette sammenkobling af musik og oplevelse kunne føre til en værdifuld synergi imellem begge produkter. 

Det er nu op til dig og din kreativitet at komme på netop den idé som vil kunne skabe en sådan sammenkobling.  

Vind DKK 10.000 og en masse værdifuld sparring

Foruden en kontantpræmie på DKK10.000 vil de tre finalister også dyste om en masse værdifuld rådgivning, som i sidste ende skal kunne hjælpe vinderprojektet på vej mod realisering. Desuden vil de tre udvalgte finaleprojekter alle få billetter til Spot Festival 2012, hvor idéerne vil blive fremlagt for den samlede danske musikbranche. 

Dommerpanel og bedømmelse

De indsendte idéer vil blive bedømt af et kompetent dommerpanel bestående af Lisa Klint(direktør for Musikzonen), Michael Møller (musiker og vinder af DMAs innovationspris), Nis Bøgvad(leder for media afdelingen i Musikforlaget Wilhelm Hansen), Peter Mørk(direktør for Volcano Concepts), Katja Moesgaard (direktør for DBU A/S) og Piet Breinholm (bestyrelsesmedlem i ROSA og Spot Festival).

Konkurrencen er primært henvendt studerende og iværksættere, men alle er mere end velkomne til at sende et bidrag ind. Så hvis du sidder og gemmer på netop det koncept som vil kunne sætte gang i en række spændende samarbejder mellem musiker og virksomhed, så fat pennen og send dit bidrag ind. 

Innovationskonkurrencen præsenteres i samarbejde med Musikzonen, Spot Festival, Lund Elmer & Sandager, Yourwaves og Væksthus Hovedstadsregionen.

For mere information om Innovationskonkurrencen på www.musikparlamentet.dk

Emner


Erhverv




Zip og hent alle filer