PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mungo-park-og-urban-indleder-samarbejde-3371

Mungo Park og URBAN indleder samarbejde

Pressemeddelelse november 8, 2006 Kultur

Teatret Mungo Park og URBAN har indledt et samarbejde der skal synliggøre Mungo Park i det storkøbenhavnske område samt tydeliggøre URBANs position indenfor kultur og teaterstoffet.

Mungo Park er glade for at have fået en samarbejdspartner der spiller en væsentlig rolle omkring formidling af kulturstof til mange tusinde daglige læsere og som samtidig har forståelse for Mungo Parks rolle i teaterlandskabet.

"Urban har med deres månedlige teatertillæg og ugentlig redaktionel dækning af teaterstoffet en profil som det er attraktivt for os være en del af. Samtidig har vi oplevet god forståelse for at samarbejdet tager hensyn til både vores og deres generelle profil", lyder det fra Mungo Parks pressechef Frej Elbæk, der fortæller at samarbejdet indeholder et stort moment af aktivering overfor URBANs læsere.

Det bakkes op af URBANs marketingchef Rikke Møgelvang, som glæder sig over det nye samarbejde: ”Vi er altid på udkig efter samarbejdspartnere som kan støtte op om URBAN, og med vores satsning med et månedligt teatertillæg og stærke fokus på kulturstof, var Mungo Park det helt rigtige valg. I Mungo Park får vi en samarbejdspartner der kan give vores læsere nogle helt særlige oplevelser som man ikke kan få andre steder”

Win-Win
Mungo Park og URBAN har aftalt ikke at oplyse værdien af aftalen, men fortæller at der er tale om en aftale af betydelig økonomisk størrelse samt ikke mindst, at det er en aftale hvor der på forhånd er indskrevet udviklingsmuligheder i forbindelse med såvel URBAN som Mungo Parks løbende aktiviteter.

"Det grundlæggende i en aftale af denne form er, at det skal være win-win for begge parter, og vi er rigtig glade for de rammer vi har fået fastsat og glæder os meget til, at udvikle samarbejdet med URBAN til gavn for begge parter", fortæller Frej Elbæk.

For yderligere information kontakt Frej Elbæk på tlf. 48 13 13 04 eller Rikke Møgelvang på tlf. 33 75 35 58

Fakta: Første forestilling som URBANs læsere får mulighed for at stifte bekendtskab med er ”Pornotopia” der har urpremiere på Mungo Park d. 17. november. Læs mere på www.mungopark.dk og www.urban.dk

Kontakter


Emner


Kultur