”Motionsløbet Esrum Sø Rundt tiltrækker flere børn/unge og voksne end nogensinde”!
Pressemeddelelse august 12, 2009 LivsstilMotionsløbet Esrum Sø Rundt 30. søndag den august 2009
En af Danmark´s smukkeste løberuter i Danmark kan opleves til det eftertragtede motionsløb Esrum Sø Rundt søndag den 30. august i Fredensborg Slotshave og omkring Esrum Sø. Tilmeldingen er godt igang og tilstrømningen ser ud til at blive større end nogensinde før. Sidste år oplevede vi en fremgang på 31% i deltagerantallet og løbet har udviklet sig fra for 10 år siden at være på ca. 500 deltager til nu at komme i nærheden af de 3000 deltagere. Tendensen i samfundet med kostrigtig levestil, og med daglig eller ugentlig motion er en af årsagerne til tilstrømningen. Men også skolernes fokus på daglig motion får flere og flere børn og unge til at deltage i motionsløb. Sidste år deltog mere end 250 børn i alderen under 12 år i NOVO Nordisk børneruten som afvikles samme dag og i samme arrangement. Vi har set skolerne anvende løberuterne i Fredensborg Slotshave og det ansporer selvfølgelig børnene og de unge til at få prøvet kræfterne af i konkurrence.
Motionsløbet Esrum Sø Rundt er i blandt klasikkerne i den danske løbekalender. Løbet afvikles i år for 37. år i træk og hører idag til et af de ældste motionsløb i Danmark. I særlig grad distancen rundt om Esrum sø på 26,6 km er populær for inkarnerede og trænede langdistance løbere der er på vej til et af efterårets marathonløb i Odense, Berlin eller New York. For motionister eller mellemdistanceløbere er ruterne på 5 km og 10 km i Fredensborg Slotshave et tilløbsstykke, netop fordi man kan kombinere anstrengelse og nydelse på en og samme tid. Her kan såvel unge som voksne og øvede som specialister konkurrerer imod hinanden.
Fredensborg Atletik Klub i daglig tale kaldet Fredensborg AK har næsten alle klubbens medlemmer til at hjælpe til med at få det store arranngement til at klappe og mere end 100 officials er i arbejde på dagen, for at sikre en god service og en god oplevelse for deltagerne og tilskuerne. Klubben har i år truffet aftale med Sørup Ishus om at de stiller en ”filial” op i dagens anledning, så tilskuerne og løberne kan nyde en Hansen Is i løbet af dagen. Der er plads til mange tilskurer i og omkring ruten og mange nyder dagen med picnickurven i Slotshaven hvor man kan følge løberne komme i mål, eller ude på ruten.
Start- og målområdet er i Fredensborg Slotshave lige overfor Endrup Skole. Starten går kl. 11.00 og de første fra Esrum Sø Rundt forventes i mål omkring kl. 12.25. Lur mig hvis ikke vores lokale helt Martin Parkhøj kommer for at forsvarer hans 1. plads fra sidste år. Når man er Dansk Mester på marathondistancen må man jo vise konkurrenterne at man lever op til standarden og mon ikke løbet skal bruges til at vise ham selv og konkurrenterne at han er på vej til at gentage det danske mesterskab på marathon distancen igen i år? Dansk mesterskab finder sted i H.C. Andersen Marathon i Odense senere på året.
Du kan stadig nå at tilmelde dig selv og eller dine børn og det gør du nemt på www.fredensborgak.dk men sidste frist for tilmelding er den 21. august. Efteranmeldelser på dagen er muligt men til forhøjret startgebyr og man skal møde op i god tid senest 1 time før start hvis man vil nå at få et nummer på dagen.
Med venlig hilsen
Fredensborg Atletik Klub
Formand: Jan Pold
Mobil 2630 0604
Emner
Livsstil