PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/modularitet-og-osm-har-f%C3%A5et-en-ny-dimension-12501

Modularitet og OSM har fået en ny dimension

Pressemeddelelse oktober 6, 2011 Motor

Den globale udbyder af logistikservices, Dachser, udvikler sin egen version af Psion Omnii XT10

Psion Omnii XT10 Dachser press

Psion meddeler, at den globale udbyder af transport- og logistikservices, Dachser, benytter sin egen skræddersyede version af den håndholdte computer, Omnii XT10, til lagerstyring. Omnii XT10 er en modulopbygget og ekstremt robust håndholdt computer, der opfylder de fleste brugeres behov inden for logistik. Den er udviklet ud fra Psions Open Source Mobility (OSM)-strategi og er certificeret i beskyttelsesklasse IP65, hvilket garanterer, at den kan modstå støv, snavs, stænk og mange andre påvirkninger fra miljøet.

De modulopbyggede egenskaber ved Omnii XT10-designet gør det muligt for den håndholdte computer at imødekomme specifikke kundebehov. Med hensyn til Dachser ønskede man at udvikle et specielt tastatur til Psion Omnii XT10.

Dachser anvender den verdensomspændende standard Systems Application Architecture (SAA) software fra IBM. Systemets underliggende koncept er at skabe en fælles grænseflade for virksomheders software, så brugeren hurtigt og effektivt kan navigere rundt takket være et optimeret workflow. Det indbefatter en fælles tildeling af 12 funktionstaster på alle devices. Dachser havde brug for, at de nye håndholdte computere fra Psion til lagerstyring, var konstrueret med præcis den samme SAA tast-placering.

"Vores medarbejdere er vant til at betjene 12 funktionstaster, så det var vigtigt for os, at vi gjorde det nemt for dem at udføre deres arbejde ved at tilpasse vores mobile hardware," forklarede Thomas von Jan, chef for IT Front-End Systems hos Dachser. "Den modularitet og fleksibilitet, som Omnii XT10 giver, har gjort det muligt for os at tilpasse vores nye hardware til vores eksisterende systemer og ikke omvendt."

"Med Omnii XT10’s mange muligheder for tilpasning kan vi nemt håndtere udviklingen og integrationen af et specielt tastatur med de ønskede funktionstaster og placering," sagde Jürgen Heim, Managing Director for Psion, Tyskland. "Eftersom Omnii XT10 er blevet udviklet på baggrund af Open Source Mobility, har vi været i stand til at lancere den rette løsning på kortest tid."

Disse nye og fuldstændig tilpassede tastaturfunktioner fremgår nu af Dachsers interne Omnii XT10 produktkatalog, som nu er tilgængeligt for alle selskabets datterselskaber. Dachser har brugt Psions håndholdte computere siden 2003. Dachser benytter i øjeblikket model 7535, 7035 og den robuste model 8580, der kan monteres i køretøjer. Dachser har installeret omkring 3.500 devices fra Psion på 52 lokationer i hele Tyskland.

Om Dachser
Dachser er en af de førende udbydere af logistikservices i Europa. Intelligente logistikservices – hvad betyder det? Det betyder, at vores kunder nyder godt af vores mangeårige erfaring, avancerede og banebrydende informationsteknologier og daglige samarbejde med vores mange motiverede medarbejdere fra forskellige lande og kulturer. Dachser bruger denne knowhow til at sætte standarder i branchen. Med andre ord: intelligente logistikservices – fra Dachser.
I 2010 havde Dachser en samlet omsætning på 3,8 mia. Euro. Vi har i alt 19.250 medarbejdere og 310 filialer på verdensplan, og vi håndterede 46,2 mio. forsendelser med en samlet vægt på 35,5 mio. ton.

Om Psion
Psion er pioneren inden for mobile, håndholdte computere af høj kvalitet og deres anvendelse på de industrielle markeder verden over. Vi har været innovative indenfor mobile computere siden 1980 begyndende med opfindelse af PDA’en og i dag hjælper vi vores globale kunder med løsninger til deres forretningsmæssige udfordringer. Vores kunder omfatter bl.a. Volkswagen, SNCF, RWE nPower, E.ON, BMW, Goodyear, Københavns Lufthavne, BNSF og mange flere.
Takket være vores åbne, innovative forretningsmodel kan vi arbejde direkte med vores kunder og partnere for sammen at skabe nye løsninger til vores mobile hardware, software og tjenester, som lever op til de specifikke markedsbehov. Dette samarbejde er blevet gjort muligt takket være vores åbne, innovative online community www.ingenuityworking.com.
Psion plc er et aktieselskab noteret på London Stock Exchange. Det har hovedsæde i London med selskabskontorer i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet, Latinamerika og Afrika.
Se www.psion.com for at få flere oplysninger.

Kontakter


Emner


Motor