PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/modemagasinet-udvider-til-jylland-med-70-000-eksemplarer-2656

Modemagasinet udvider til Jylland med 70.000 eksemplarer

Pressemeddelelse april 19, 2006 Multimedier

Mode-Magsinet ligger efterhånden og glitrer i enhver butik, restaurant og cafe med respekt for sig selv. Magasinet, der for godt et år siden startede som lidt af et pilotprojekt i en kælder, er blevet til en kolos på rekordfart.

Mode-Magasinet har cementeret sin position som den største danske gratismagasin- succes nogensinde. En påstand? Næ, et uomtvisteligt faktum. Det viser både den rekordstore vækst, fra 70 til 300 annoncebaserede sider i et oplag på 70.000 eksemplarer, og de mange genbestillende kunder til fulde. Årsagen til succesen er såre enkel: Kernefokus ligger i at skabe umiddelbar kontakt mellem den modebevidste kunde og butikkerne via eksklusive billeder, artikler samt en udvidet læserservice. Et opslag i Mode-Magasinet, æstetisk smukt og lækkert udformet, skaber meromsætning for den enkelte butik i en grad der kan måles direkte i iskolde, klirrende mønter umiddelbart efter bladet udgivelse, og den slags giver bonus. Hidtil er det kun sjællandske forbrugere og kunder der har haft glæde af magasinet, men fra 1.maj udkommer Magasinet også i Jylland.

En unik ide
Mode-Magasinet er et unikt magasinkoncept der ikke findes andre steder i verden. Ide og initiativ står Rina Mardahl og Peter Andreassen, henholdsvis ader og biolog, egenhændigt for. Begge havde strygende travlt med familie og karriere og ingen tid til at løbe hovedløst rundt i byen på jagt efter de nyeste trends. De efterlyste en kompetent guide til at føre dem direkte til målet, men gik forgæves. Derfor skabte de Mode-Magasinet som et eksklusivt opslagsværk beregnet på inspiration og målrettet shopping. Det første nummer var på gaden i december 2004 og timingen viste sig at være perfekt. I dag er Mode-Magasinet en dynamisk og stærkt voksende virksomhed der beskæftiger 25 travle sælgere, tekstforfattere og grafikere.

Bonus til alle
For Rina Mardahl, chefredaktør og medejer, er der ingen tvivl om, hvorfor magasinet er blevet så stor en succes:
- Mode-Magasinet er en bonus situation for alle parter. Forbrugeren får ganske gratis Danmarks største og flotteste modemagasin med mange timers læsning og inspiration med hjem. Undersøgelser viser, at langt de fleste bruger det som en direkte shoppingguide, og det resulterer i at butikkerne får deres investering hjem igen mange gange på bare én to-siders annonce, siger hun.
Mode-Magasinets succes har gjort både Peter Andreassen og Rina Mardahl bidt af konceptet. For 6 måneder siden lancerede de Børne-Magasinet som er skåret over samme skabelon som Mode-Magasinet. Børneudgaven henvender sig til voksne med børn mellem 0-14 år og er blevet modtaget med præcis samme entusiasme som forgængeren. Kun fantasien sætter grænser for hvad de to ildsjæle næste gang finder på at udvide konceptet med. Men én ting er sikkert, de kommer ikke til at hvile på laurbærrene:
- Vi er super stolte over vores magasiners store succes, og når det vi laver virker så godt, hvorfor i al verden skulle vi så stoppe her, siger Rina Mardahl.

Rina Mardahl kan kontaktes på: 39 90 80 73

Emner


Multimedier