PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mode-magasinet-har-vundet-en-pris-3732

MODE-MAGASINET har vundet en pris!

Pressemeddelelse maj 7, 2007 Multimedier

De bedste selvstændige magasiner i Danmark. Vinderne blev offentliggjort ved en festlig prisfest i Litraturhaus på Nørrebro i København.

Forside

Der var stuvende fuldt i Literaturhaus, som fik sit kirkerum fyldt til bristepunktet med de deltagende redaktioner og folk fra hele magasinbranchen. Mag Awards er en magasinpris for selvstændige danske magasiner og blev i år uddelt for første gang. Prisen uddeles af MAGS, som er et forum for danske independentmagasiner. MAGS vil med denne pris hylde alle store og små magasiner, som ikke er del af store medieorganisationer, men som er selvstændige eller udgives på mindre forlag. Magasiner, der tør vove pelsen og gå nye veje i magasinverdenen. Vinderne var tydeligt glade og stolte over deres priser, som var blevet valgt ud i et felt af 28 danske selvstændige magasiner. De vindende magasiner er blevet udvalgt af en uvildig og frivillig dommerkomite på bestående af forfatter Lone Hørslev,
journalist Stine Ellerbæk, grafisk designer Adrian Täckmann, arkitekt Tue Foged, lektor Mikkel Bruun Zangenberg, papirproducent Dorte Dyhre, magasinmager Søren Frederiksen og bladudviklingschef Ulrik Bak Nielsen.

Generel udmærkelse i mode/livsstil gratis: Mode-magasinet
- Magasinets brugervenlighed er et stort plus. Mange rigtig smart modemagasiner leverer slet ikke information om tøjet og hvor man kan købe det, men det gør Mode-magasinet, som derfor bliver et meget brugervenligt magasin. Der er meget at se på i Mode-magasinet og derfor er det relevant for mange mennesker. Det er et meget ærligt magasin og man kan se, hvad det er. Det er ligesom et Magasinkatalog, hvor man kan vælge tøj ud og sætte krydser i.

Mode-magasinet er på gaden nu, og næste udgave udkommer 1. august 2007. Klik ind på www.mode-magasinet.dk.

Emner


Multimedier