Mitsubishis nye designede projektor
Pressemeddelelse februar 2, 2005 ITFlot og økonomisk projektor serie.
Forskellen mellem de tre projektorer XD400U, XD450U og XD480U er udelukkende lysstyrken på henholdsvis 2100, 2600 og 3000 ansilumen. Alle andre egenskaber er gennemgående i de tre versioner, hvor der anvendes ”single DLP chip”-teknologi, og der opnås både flotte farver og kraftigt lys.
Karakteristisk for serien er især optikken, der gør den perfekt til såvel lofts- som bordmontering.
Projektoren skal ikke tiltes og kan ved loftmontering i de fleste tilfælde placeres helt oppe under loftet. Projekteringen bevirker, at man ofte uden tiltning kan undgå at bruge den såkaldte keystone-korrigering, som tit betyder forvridninger i billedet.
Mitsubishis nye apparater skiller sig også ud på andre punkter. Således er de meget økonomiske, idet lamperne har en driftstid på ca. 5000 timer i low mode mod et gennemsnit på ca. 3000, og en pinkode sikrer mod tyveri. Det trækker heller ikke fra i karakterbogen, at de fremtræder i et for projektorer særdeles smukt design med optikken anbragt symmetrisk i midten.
På en medfølgende programmerbar fjernbetjening kan brugeren indkode sine videokilder, hvilket især er praktisk, hvis man veksler mellem lokaler med DVD- eller videomaskiner. Ligeledes rummer projektorerne picture in picture (PIP)-funktion, som åbner mulighed for at se to kilder såsom en powerpoint og et videoklip samtidig.
Som en ekstra finesse kan projektoren vise eget firmalogo ved opstart.
Yderligere oplysninger fås hos Best-Seat på telefon 39 67 11 13 eller på www.best-seat.dk
Kontakter
Emner
IT