Minister begejstret for IT-værktøj
Pressemeddelelse december 9, 2003 ITSocialminister Henriette Kjær besøgte mandag den 8. december bo- og aktivitetsstedet Lindebjerg på Fyn for at se et helt nyt og særligt IT-værktøj Bosted systemet, som er udviklet til bedre kommunikation mellem beboere, pårørende og ansatte.
Souschef Michael Henriksen fra Lindebjerg, som sammen med IT-firmaet Team Online A/S fra Odense har udviklet værktøjet, samt afprøvet det gennem nu snart halvandet år, lagde meget vægt på, at Bosted systemet "ser" livet og dets præmisser fra beboerens side. Det sker ved at indlægge hverdagens aktiviteter i brugervenlige skabeloner, handleplaner, dagbøger og rapporter.- Det ser ud til at være et spændende og meget interessant system, som kan bruges af institutionerne. Især hæfter jeg mig ved at Bosted-systemet kan håndtere handleplanerne for de enkelte beboere. Det er et redskab, som jeg godt kan forestille mig kan bruges på flere institutionerne. Lindebjerg har skabt noget meget interessant, fastslog en meget engageret og lyttende socialminister.
- Det er et system med perspektiv i, idet det også kan håndtere ikke mindst delmål for den enkelte beboer, sluttede socialminister Henriette Kjær.
Yderligere oplysninger omkring systemet fås hos Michael Henriksen, Lindebjerg på telefon 63 43 02 24 eller på www.bosted.net
Kontakter
Emner
IT