Mildt efterår vidner om streng vinter

Gamle vejrvarsler indikerer, at det milde efterår bliver afløst af en streng vinter. Det samme gør nogle prognoser – andre gør ikke. Men hvad er konklusionen?

Der er et gammelt dansk vejrvarsel, der lyder: “Hvis træerne ikke smider bladene i oktober, så venter en streng vinter”.

Men prognoserne, forskerne og eksperterne er uenige. Vi giver dig overblikket om, hvem der siger hvad!

Peter Tanev: det bliver en kold vinter

Peter Tanev fra TV2 vejret har i hvert fald lagt hovedet på blokken og spår nu en streng dansk vinter. I går til Go’ Morgen Danmark sagde han bl.a., at der igennem de sidste 140 år har været en tendens til, at et varmt efterår bliver fulgt op af en kold vinter. Derudover siger han, at muligheden for kold vinter snarere er 50-60 % efter et varmt efterår end de normale 33 %.

Rent meteorologisk forklarer han det med, at vejret bevæget sig i bølger. Efter et efterår hvor vejret har været låst fast i mild sydvestenvind, svinger vejret over i en ny låst situation, hvor det er koldt.

Amerikansk prognose spår streng europæisk vinter

TV2 skriver, at en amerikansk prognose spår vinterkulde til Danmark.

Det er den amerikanske vejrtjeneste Accuweather, der deler Europa i to vejrzoner. Det betyder, at kold luft vil strømme ind over Europa i Skandinavien, mens middelhavslandene får mildere luftstrømme.

Helt konkret spår prognosen, at:

• I første halvdel af vinteren får Danmark kortere perioder med kuldefrembrud

• I anden halvdel af vinteren mødes den skandinaviske kulde med den mildere luft fra middelhavslandene. Ifølge prognosen giver det øget risiko for snevejr. 

DMI spår mild vinter

DMI ser mere lyst på vintervejret.

I hvert fald skriver de i deres sæsonprognose, at vintervejret som helhed ser ud til at blive mildere, end det plejer. De skriver, det skyldes, at lavtryk og fronter bevæger sig op over Skandinavien, hvor de giver milde luftstrømme og ustabilt vejr.

De skriver dog, at der er risiko (eller chance om man vil) for en hel del sne og koldere vintervejr, hvis lavtrykkene passerer syd om landet, men de skriver, at det sandsynligvis først sker fra anden halvdel af januar og frem.

Den danske vinter afhænger af NAO indekset

Der er mange forskere der mener, at den danske vinter afhænger af det såkaldte NAO indeks (North Atlantic Oscillation). Nao beskriver cirkulationen i atmosfæren over Nordatlanten ved at måle på trykforskellen mellem Azorerne og Island.

Forskerne mener fx., at et kraftigt lavtryk ved Island, og et tilsvarende kraftigt højtryk ved Azorerne, om vinteren medfører, at luften blæser fra vest.Det giver et højt NAO index og en mild vinter i Danmark.

Hvis styrken af hhv. lavtryk og højtryk svækkes, betyder det, at vestenvinden bliver mindre kraftig. I så fald kommer der kold luft ind over Danmark fra øst.Det giver et lavt NAO index og en kold vinter i Danmark.

Der er noget, der tyder på, at man godt kan bruge NAO indekset som nogenlunde sikkert pejlemærke for den danske vinter. I hvert fald bød den barske vinter i 2010 på det laveste NAO indeks der nogensinde er målt i Danmark (siden ca. 1950).

I 2015 har vi kun fundet NAO talfor årets første fem måneder som har været høje og positive. Det indikerer umiddelbart en mild vinter, men lad os nu se. Man skal nemlig huske på, at der er mange parametre der spiller ind på cirkulationen på den nordlige halvkugle. Derfor er det altid meget svært at forudsige vejret helt præcist.

Så konklusionen: 

Hold det varme vintertøj parat og gem ikke sneskovlen alt for langt væk!

Hvis det bliver en streng vinter, er det nemlig ikke sjovt at være uforberedt, når sneen kommer, og du ikke kan komme på arbejde pga. snedriverne eller børnene ikke kan komme i skole.