PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/midler-til-forskning-i-psykisk-arbejdsmilj%C3%B8-og-virkemidler-i-arbejdsmilj%C3%B8et-2030

Midler til forskning i psykisk arbejdsmiljø og virkemidler i arbejdsmiljøet

Pressemeddelelse december 6, 2005 Natur

Arbejdsmiljøforskningsfonden uddeler 36 mio. kr. til arbejdsmiljøprojekter inden for temaerne "Psykisk arbejdsmiljø" og "Virkemidler i arbejdsmiljøet".

Arbejdsmiljøforskningsfonden har uddelt 20 mio. kr. til forskning i psykisk arbejdsmiljø og 16 mio. kr. til forskning i virkemidler i arbejdsmiljøet.

Midlerne er uddelt til 4 projekter om psykisk arbejdsmiljø og 5 projekter om virkemidler.  Projekterne om psykisk arbejdsmiljø tager fat i mobning og chikane, stress, udbrændthed og depression samt grænseløst arbejde. Projekterne om virkemidler i arbejdsmiljøet fokuserer især på virkemidler, der kan bruges på den enkelte virksomhed.

Projekterne er prioriteret af fondens strategiske arbejdsmiljøforskningsudvalg, hvis formand er Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen. Han siger om de nye projekter:

- Projekterne om psykisk arbejdsmiljø vil give os ny viden på dette vigtige område, og projekterne om virkemidler i arbejdsmiljøet vil give os nyttig viden om konkrete værktøjer til forbedring af arbejdsmiljøet, Jens Jensen.

Beskæftigelsesministeren har godkendt udvalgets indstilling om fordeling af midlerne i denne runde.

Arbejdsmiljøforskningsfonden har fået tilført flere midler i forbindelse med satspuljeaftalen for 2006. Der er bevilget yderligere 120 mio. kr. i perioden 2006 2009, således at der fra 2006 2009 er op mod 50 mio. til uddeling hvert af årene

- Det er glædeligt, at der nu er skabt grundlag for kontinuitet og fondens fortsættelse, som alle aktører havde ønsket, siger Jens Jensen.

Du kan læse mere om de støttede projekter og fondens opslag på Arbejdstilsynets hjemmeside under Arbejdsmiljøforskningsfonden. www.at.dk

Kontakter


Emner


Natur