PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mettes-stemme-ny-dokumentarfilm-17300

METTES STEMME. NY DOKUMENTARFILM

Pressemeddelelse december 3, 2013 Dokumentarfilm Skizofreni Kultur kunst film psykiatri overmedicinering medicin skizofreni Mettes stemme Katrine Borre Psykiatri

Hvad virker mest effektivt mod psykisk sygdom? Medicin eller medmenneskelighed? Det er et af de kontroversielle temaer, som bliver taget op i dokumentarfilmen ”Mettes Stemme”, der skildrer en af de mest tabubelagte psykiatriske diagnoser i Danmark – paranoid skizofreni.

Mette indlagt

Portrætdokumentar sætter tabu på dagsordenen

Hovedpersonen i dokumentarfilmen er 43 årige Mette Askov. Hun er uddannet sygeplejerske, har hørt stemmer siden hun var otte år og har været psykiatrisk patient stort set hele sit voksenliv.

Filminstruktør Katrine Borre har fulgt hovedpersonen gennem fire år og giver et meget direkte indblik i Mettes liv og sygdom, men også i behandlingssystemet menneskesyn og mangler.

På de fire år gennemgår Mette en dramatisk udvikling. Da vi møder hovedpersonen, bor hun på en institution i Brande. Hun er ofte indlagt og er omtåget af medicin. Da filmen slutter, er Mette Askov flyttet sammen med en veninde og bor for første gang i 15 år uden for ”systemet”. Hun har fundet ro med sine ”stemmer”, og har på fire år trappet sig selv ud af medicinen, så hun i dag er helt medicinfri. Først da hun selv tog kontrol over medicinen og sin sygdom, fik hun det bedre. En tankevækkende og indimellem sjov fortælling om at tage sagen i egen hånd, vokse og møde de traumer, man har fået gennem i livet, diagnose eller ej. Og aldrig at tage håbet fra andre.

”Filmen er en politisk film, fordi den rummer kritik af den behandling, som Mette har fået af systemet og nogle psykiatere. Men først og fremmest er det en varm og tankevækkende film, der gir håb og nedbryder fordomme mellem ”dem og os,” siger filminstruktøren Katrine Borre.

METTES STEMME vises i Filmhuset København, Gothersgade 55, tirsdag den 25. Februar klokken 19.00

Filmen varer 58 min. Mette og Katrine vil være  tilstede og svare  på spørgsmål efterfølgende.

Pris 100 kroner. Studerende og pensionister – 50 kroner.

Pressen er velkommen. Kontakt Katrine Borre: 24238416 Mulighed for interviews med bl.a. Mette, samt mulighed for link til filmen on-line

EFTERFØLGENDE DRAGER METTE OG KATRINE PÅ TURNE MED FILMEN RUNDT I LANDET

Sagt om filmen:

Poul Nyrup Rasmussen, formand for foreningen Det sociale netværk:

”…..Det er en kærlig åbenhjertig historie om en helt almindelig, meget speciel kvinde. En historie, der rummer meget håb”

Kirsten Kistrup, Centerchef Region Hovestadens Psykiatri:

”….Filmen har værdier, som må kunne bruges i mange sammenhænge. Også til fagfolk. For selvom de kender psykiatrien, er dette fra patientens/personens synsvinkel.”



Links:

Filmkontoret om ”Mettes Stemme”

https://www.facebook.com/mettesstemmedokfilm

Fakta:

•    Hvert år påbegynder omkring 16.000 danskere et behandlingsforløb med antipsykotisk medicin.

•    Pårørende til sindslidende borgere udtrykker i en ny undersøgelse stor bekymring for den medicin mod depression, skizofreni, angst m.v., som lægerne udskriver til patienterne.

•    Danmark ligger på 2.pladsen hvad angår psykofarmaka pr indbygger, kun overhalet af USA

•    Op mod 455.000 danskere tager hvert år lykkepiller


Kilder:
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning. Marie Kruse, senior projektleder og ph.d. i sundhedsøkonom. Foreningen Bedre Psykiatri. Peter Gøtzsche i DR2 programmet ”Danmark på piller”.

Kontakter


Katrine Borre + Kontakt til Mette

Instuktør og producent - hovedperson
Filmkontoret CF Real
Filmk*************** Vis...
0045******** Vis...

Emner


Dokumentarfilm Skizofreni Kultur kunst film psykiatri overmedicinering medicin skizofreni Mettes stemme Katrine Borre Psykiatri