PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/metalindustrien-skal-spare-tid-p%C3%A5-tilbudsgivning-13777

Metalindustrien skal spare tid på tilbudsgivning

Pressemeddelelse juni 18, 2012 Erhverv

Den nyetablerede virksomhed Caldio har udviklet et beregningsværktøj, som skal lette hverdagen for metalvirksomheder ved hjælp af hurtig og effektiv tilbudsgivning.

Martin Kristensen og Jesper Flindt tryk

Mange virksomheder bruger oceaner af tid på at beregne tilbud. Tid, som de kunne have brugt meget bedre på andre opgaver eller i produktionen. Og når tilbuddene endelig er sendt af sted, kan det endda være, at der ikke bliver fulgt op på dem, og I går glip af en potentiel ordre.


Martin Kristensen og Jesper Flindt kendte ovenstående scenarie alt for godt fra deres jobs i den metalbearbejdende industri. Beregning af tilbud hang dem langt ud af halsen, fordi det tog så lang tid, og fordi der ikke var nogen virkelig smart måde at gøre det på.


Stort behov for en smartere løsning

Da Martin og Jesper i 2011 valgte at blive selvstændige og stiftede konsulentfirmaet Flindt-Kristensen, mødte de nøjagtig samme udfordring med tilbudsberegning hos deres kunder fra metalindustrien. ”Tilbudsfasen var meget langsommelig for virksomhederne, vi besøgte,” siger Martin Kristensen.” Vi lavede derfor specialtilpassede Excel-ark for kunderne, som vi i sin tid havde lavet til os selv. Det følte vi fungerede dengang.”


Ved et tilfælde fortalte de en programmør, de kendte, om deres koncept. Martin Kristensen fortæller: ”Han syntes, det var en god idé, men undrede sig over, hvorfor vi ikke lavede et webbaseret koncept. Det var jo åbenlyst for ham, at det var det smarteste, og vi vidste da også i samme øjeblik, at det var vejen frem. Så vi besluttede at udvikle et webbaseret værktøj til beregning og opfølgning af tilbud og stiftede Caldio som en selvstændig virksomhed.


Spar masser af værdifuld tid
At virksomhederne slipper for de lange og besværlige processer, som deres tilbudsgivning hidtil har betydet, betyder, at de sparer værdifuld tid og ressourcer, som de kan bruge på at sælge deres produkter og skabe vækst. "Når det hele bare går op i daglig drift, rykker virksomheden sig ikke ud af stedet. Det er ærgerligt. Derfor var det vigtigt for os at udvikle et produkt, hvor virksomhederne mærker en forskel i deres hverdag og på deres bundlinje," slutter Martin Kristensen.

Kontakter


Emner


Erhverv