PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/merrild-lavazza-har-taget-kontrol-over-produktdata-%C3%A9n-gang-for-alle-med-en-pim-l%C3%B8sning-23186

Merrild Lavazza har taget kontrol over produktdata én gang for alle med en PIM-løsning

Pressemeddelelse november 22, 2016 PIM Produktdata Perfion Merrild Lavazza Produktinformationsstyring

Den danske kaffevirksomhed Merrild Lavazza har kun ca. 130 produkter i sit sortiment. Til gengæld er mængden af produktinformation ekstremt omfattende. Hvor hver kaffetype kræver information vedrørende bønnetype, ristningsgrad, formalingsgrad, aroma, smagsbeskrivelse, certificeringer m. m., er der endnu flere data- og dokumentationskrav til bl.a. mælkepulver og kakao. Samtidig fordrer de talrige kaffeautomater hver deres eget individuelle sæt af produktdata. Derfor har Merrild Lavazza nu taget fuld kontrol over alle produktinformationer med Perfion PIM-systemet.

Før i tiden gemte Merrild Lavazza data rundt omkring i brochurer, PowerPoint-præsentationer, PDF-filer og i ERP-systemet, og de mange informationskilder gjorde det vanskeligt at finde de nyligst opdaterede data. Mange medarbejdere brugte tid på at indhente produktinformation, mens ingen havde fuldt overblik. 

Central styring af produktinformation er en fremtidssikring 

Da Merrild Lavazza skulle udvikle et helt nyt website baseret på Dynamicweb-platformen, blev det besluttet at få styr på produktinformationerne én gang for alle med et PIM-system. 

Trade Marketing Manager, Henriette Linderoth, forklarer: 

“Vi valgte Perfion, fordi det er det mest fleksible PIM-system og samtidig det letteste at arbejde i. Vi udvider hele tiden med nye produkter, og med Perfion er vi fremtidssikret, fordi systemet giver os mulighed for at gøre alle de ting, vi gerne vil. Med Perfion sparer vi også tid og sikrer en langt bedre datakvalitet.” 

Den komplette integration mellem Perfion PIM, Dynamicweb og ERP-systemet (Microsoft XAL) sikrer, at produktinformation nu kun skal vedligeholdes fra ét enkelt sted: Perfion. 

Når nye varer skal oprettes i Perfion, er alle de nødvendige felter allerede defineret på forhånd. Det betyder, at Merrild Lavazza nu har fuldt overblik over, hvilke produktinformationer der skal fremskaffes, inden et produkt er fuldstændig klar til at blive vist på websitet. De nødvendige informationer kan medarbejderne lægge ind løbende, og Perfion fungerer på den måde også som et ”arbejdsdokument”. 

Også produktinformation om udgåede produkter ligger gemt i Perfion. Derfor kan produkterne aktiveres på hjemmesiden igen på et øjeblik, hvis en leverandør har et restparti på lager. Også sæsonvarer som f.eks. iste og iskaffe kan hurtigt lægges på websitet og fjernes igen, når sæsonen er forbi. Al produktinformation ligger samlet i Perfion, og intet forsvinder, men kan tilgås til hver en tid. 

Perfion PIM-løsningen understøtter alle fremtidsplaner 

I dag leverer Perfion alle data til Foodservice-delen af Merrild Lavazzas website. I fremtiden vil også en salgshåndbog, prislister, produktbrochurer og en webshop baseret på Dynamicweb-platformen trække produktinformation direkte fra Perfion. 

Det første nye projekt er imidlertid at give sælgerne mulighed for at hente produktdata til tilbud direkte fra Perfion via en fast skabelon. Med denne skabelon kan medarbejderne i salgsafdelingen hente alle nødvendige data på én gang, og dermed reduceres tiden, som bruges på administration. Den sparede tid vil sælgerne bruge hos kunderne i stedet. 

Også Merrild Lavazzas fremtidige skift til et nyt SAP-baseret ERP-system vil forløbe problemfrit, idet Perfion også arbejder 100% sammen med SAP.

Om Merrild Lavazza 

Merrild Lavazza Danmark ApS er kaffefirmaet med de to stærkeste kaffebrands i Danmark: Merrild og Lavazza. Med Merrild tages afsæt i danskheden, mens Lavazza giver det kulinariske løft fra espressoens højborg Italien. 

Virksomhedens sortiment omfatter kaffe, kakao, te, mælkepulver, søde sager, POS-materialer samt et stort udvalg af professionelle kaffeautomater til bl.a. kontorer, kantiner, hoteller, caféer og restauranter.

Om Perfion

Perfion er verdens eneste 100% standardløsning til produktinformationsstyring (Product Information Management eller PIM) for virksomheder med et stort antal produktvarianter og produktdele og/eller behov for at kommunikere på mange sprog via mange forskellige kanaler.

Med Perfion får du én enkelt kilde til produktinformation, som giver dig fuld kontrol over alle produktdata fra den første dag, uanset hvor de bliver anvendt (f.eks. webshops, websider, leverandørportaler, smart phone apps, trykte kataloger, datablade, sociale medier, direct mails, nyhedsbreve…).

Perfion er den hurtigste og letteste PIM-løsning at implementere. Via den åbne data-API integreres Perfion i din eksisterende IT-platform, og løbende ændringer i kravene håndteres uden ekstra omkostninger.

Perfion integreres let med eksisterende ERP-løsninger og er 100% integreret i Microsoft Dynamics AX, Microsoft Dynamics NAV, Microsoft Dynamics GP, Microsoft Dynamics SL, SAP, Oracle, Movex plus Microsoft Office, Microsoft SharePoint, EPiServer Commerce, Sana Commerce, Dynamicweb, Magento og OXID eSales.

Perfion har et dokumenteret afkast af investeringen (ROI) inden for mindre end et år.

www.perfion.dk

Kontakter


Emner


PIM Produktdata Perfion Merrild Lavazza Produktinformationsstyring