Mere viden om sygefravær
Pressemeddelelse september 9, 2004 HelseEr det sjov motion, gratis kiropraktor eller frikort til sportshallen, virksomheden skal satse på, når sygefraværet skal ned? Eller er pengene måske bedre brugt på et ordentligt arbejdsmiljø? "Vi ved det ikke," siger overlæge Sigurd Mikkelsen fra Center for forskning i Arbejde, Helbred og Sygefravær. "Virksomhederne famler i blinde, for ingen ved, hvorfor folk melder sig syge. Vi ved selvfølgelig meget om, hvad der fører til sygdom - bl.a. dårligt arbejdsmiljø. Men vi ved ikke, hvorfor nogle medarbejdere går syge på arbejde og andre er så pressede, at de må melde fra".
Sygefraværet stiger. Siden beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen sidste år holdt konference om emnet, er virksomhederne blevet bombarderet med stadigt mere kreative tilbud om at løse problemer."Det er interessant, at man har kunnet diskutere sygefraværet så voldsomt, som man har gjort - når der er så lidt forskning i årsagerne til sygemelding," siger Sigurd Mikkelsen.
Det bliver der nu gjort noget ved. I denne weekend får 23.000 danskere tilsendt et spørgeskema fra Centret, og dermed indledes et storstilet, treårigt forskningsprogram i sygefravær. Centret sætter samtidig to andre undersøgelser i værk. Det ene ser på forholdet mellem uddannelse, social arv og sygefravær og stiller bl.a. spørgsmålene: Hvor meget betyder børns opvækst for deres senere sygefravær og ændres det, hvis de er bedre uddannet end deres forældre? Et andet delprojekt gennemgår en lang række tidligere forskningsprojekter for at få ny viden frem, ved at se deres fælles resultater fra en ny vinkel. Endvidere skal der ses nærmere på lægernes sygemeldinger.
"Til slut samler vi alle resultaterne og ser på, hvordan de mange forskellige grunde til sygefravær påvirker hinanden," siger Sigurd Mikkelsen. Projektet afsluttes i 2007, men de første resultater ligger klar allerede i begyndelsen af 2005.
"Og så håber jeg, at vi kan bruge den nye indsigt til en bedre forebyggelse," slutter overlæge Sigurd Mikkelsen - "ikke mindst for at sikre, at færre mennesker ryger helt ud af arbejdsmarkedet på grund af deres sygefravær."
For flere oplysninger, ring til:
Overlæge Sigurd Mikkelsen, tlf. 4323 2382/3962 2911 eller Overlæge Johan Hviid Andersen, tlf.: 2260 0666
Center for forskning i Arbejde, Helbred og Sygefravær består af:
Arbejdsmedicinsk klinik
Herning Sygehus
Overlæge Johan Hviid Andersen
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Københavns Universitet
Professor Elsebeth Lynge
Arbejdsmedicinsk klinik
Amtssygehuset i Glostrup
Overlæge Sigurd Mikkelsen
Kontakter
Overlæge Sigurd Mikkelsen
Center for forskning i arbejde, helbred og sygefravær✉ simi@********** Vis...
☎ 43232************ Vis...
Emner
Helse