PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mere-romantik-til-haven-13140

Mere romantik til haven

Pressemeddelelse marts 1, 2012 Hus og Have

Da Sika-Design sidste år lancerede kollektionen Georgia garden ramte de mange haveejere lige i hjertet. De romantiske kurvemøbler til haven var et tiltrængt pust efter mange år med enten træmøbler eller minimalistiske havemøbler i sort, som stort set eneste mulighed, når haven skulle indrettes.

Solstol med udtræks-skammel
Ashley solstol fra Sika-Design

I år er kollektionen med hyggelige kurvemøbler til haven blevet udvidet med bl.a. en serveringsvogn, som har fået det klassiske tjener-navn James. En anden nyhed er en klassiker inden for solstole, nemlig en kombineret stol og liggestol, hvor fodskamlen kan trækkes ud og skubbes ind under stolen

Børnene vil helt sikkert blive begejstrede for den nye hængestol Evelyn, som indbyder til afslapning og hygge i skyggen af æbletræerne

Efterspørgslen efter en lounge-gruppe kom hurtigt, da møblerne var kommet ud i butikkerne og designteamet gik straks i gang med at supplere kollektionen med en mere tilbagelænet gruppe.

Borde i forskellige længder men i samme bredde, er blevet et mere fleksibelt alternativ til udtræksborde til haven. Bordene står forskellige steder i haven til hverdag, men med mulighed for at sætte dem i forlængelse, når der er inviteret mange gæster til grillaften. Det er der nu mulighed for med 2 størrelser på langbordet ”Colonial” i rustik genbrugsteak, som tilfører haven et ekstra strejf af nostalgi. Bordet fås i 200x100 og 160x100 cm.

Historien bag

Louise Andreasen er 3. generation hos Sika-Design, og hun står i spidsen for produktudvikling og marketing. Hun fandt blandt andet inspiration fra de gamle britiske kolonier, da design-teamet ville skabe en havemøbel-kollektion, som kunne tilføre haven en helt speciel stemning af romantik, nærvær og fordybelse. Suppleret med det rigtige tilbehør er der masser af mulighed for at skabe sin egen romantiske udendørs oase

Se mere på: www.sika-design.com

Yderligere oplysninger: Louise Andreasen [email protected] Tlf. 66154224

Emner


Hus og Have