Mere IT giver højere vækst
Pressemeddelelse maj 6, 2005 ITStørre it-anvendelse samt udliciteringkan give op til 20% i besparelser.
Videnskabsministeriet offentliggjorde i oktober 2004 en undersøgelse, der viste, at mindre virksomheder har svært ved at følge med den hurtige udvikling indenfor IT. De udnytter ganske enkelt ikke det forretnings-mæssige potentiale ved deres eksisterende it-løsninger. Samtidig viste undersøgelsen dog også det positive element, at de firmaer, der forstår at bruge deres it-ressourcer rigtigt, har en højere værditilvækst pr. medarbejder.Men alle de andre, der ikke udnytter it-teknologiens mange muligheder, har svært ved at opnå højere vækst ikke mindst på det globale marked. For ifølge undersøgelsen bruger deres it-medarbejdere helt op til 70% af arbejdstiden på "brandslukning" og her-og-nu opgaver, der alle reducerer virksomhedernes operationelle effektivitet. Og det er et udbredt problem, for næsten hver fjerde virksomhed med under 50 ansatte har en meget simpel it-anvendelse, som bl.a. forårsager disse ”brandslukningsproblemer”.
Større it-anvendelse giver øget vækst
Løsningen til at øge værditilvæksten er at gå fra simpel til udvidet eller integreret it-anvendelse. Det vil både skabe mere innovation og større indtjening. Men har de mindre virksomheder viden og ressourcer til det? Nej, formentlig ikke. Derfor bør de i stedet fokusere på det, de er gode til og så lægge it-funktionen ”ud i byen”, med andre ord outsource denne vigtige funktion.
Ved at outsource behøver firmaerne ikke længere købe store forkromede it-løsninger, som efterfølgende skal varetages af et (dyrt) it-personale. Nu kan de i stedet købe præcis den løsning, der passer til deres behov. Og udgiften bliver nu en variabel i stedet for en fast omkostning året rundt.
Spar 20% af it-udgifterne
De mindre virksomheder har ikke den store viden om it-teknologiens mange muligheder, og samtidig ønsker de ikke at bruge flere it-penge end højst nødvendigt. Og netop disse faktorer bør inspirere dem til at kontakte eksterne it-rådgivere for at opnå en langt billigere, driftsikrere og smidigere it-drift. Det vil være en god beslutning, der i kraft af sådanne tiltag vil give en højere vækst, større udbytte og en langt bedre konkurrence-situation. Og besparelsen ved at udlicitere kan komme helt op på 20%, som Steen Flemming Kragelund (Ingeniør og HD.) netop har belyst i en artikel i Ingeniøren.
Ved outsourcing kan virksomhedens åbningstid også blive udvidet til 24 timer. Det har ikke mindst en stor betydning når vi taler om det globale marked. Og ansvaret for at varetage denne funktion døgnet rundt ligger nu ikke længere hos fastansatte medarbejdere, men hos virksomhedens eksterne it-afdeling.
Større it-anvendelse er med andre ord en stor gevinst for de mindre virksomheder. Så det eneste, der nu skal til, er en mental ændring hos ledelsen. Så hvor svært kan det være?
Yderligere info fås hos Jesper William Rybicki Ibsen, ingeniør og direktør hos eCo Solutions, Jyllandsgade 30, 6400 Sønderborg
på telefon 20 32 23 10 eller på www.ecos.dk
Kontakter
Jesper William Rybicki Ibsen
eCo Solutions✉ mail@******* Vis...
☎ 20322*** Vis...
http://www.ecos.dk
Emner
IT