PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mere-end-en-million-danskere-har-allerede-planlagt-sommerferien-12836

Mere end en million danskere har allerede planlagt sommerferien

Pressemeddelelse december 20, 2011 Livsstil

Mere end en million danskere har allerede planlagt og/eller booket sommerferien, hvilket svarer til 27 %. Det viser en undersøgelse, som Kompas har foretaget for Apollo. Flest vil på sol- og badeferie, mens færrest vil på krydstogt

Plakias, Kreta

”Danskerne er tidligt ude i år. Sommerferien skal i hus i god tid. 35 % forklarer det tidlige tidspunkt med, at man gerne vil have en ferie at se frem til. Og næsten samme andel, 34 %, ved allerede, hvor de skal hen, så de kan ligeså godt bestille rejsen. Det faktum, at den danske sommer i fjor kun viste sit varme ansigt før og efter industriferien er medvirkende til, at danskerne vil være godt forberedt i år. Herudover ser vi en tendens til, at de store klassiske sommerferiedestinationer er endnu mere eftertragtet end nogensinde. Det gælder i særdeleshed destinationer som Vestkreta, Mallorca, Rhodos og Alanya”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo. 

Region Midtjylland med 27 % og region Hovedstaden med 23 % er de steder i Danmark, der er tidligst ude for at sikre sig, at ferien er i behold i god tid. 

”Finanskrisen, som ikke sådan helt er til at ryste af for det danske samfund, betyder ikke, at danskerne ikke vil ud at rejse til sommer. Det vil de. Men når destination og indkvartering skal vælges, går tendensen i retning
af mindre All Inclusive og mere almindeligt hotel og  lejlighedshotel. Indkvarteringen betyder mindre for os, mens destinationen er væsentligst. Herudover er det interessant at se, at sol- og badeferier er det, der appellerer til flest, når sommerrejsen skal bookes (35 %), mens 29 % vil på storbyferie. Hele 26 % vil på rundrejse, mens så mange som 23 % har besluttet sig for at opretholde aktivitetsniveauet på ferien og derfor vælger den aktive ferie”, slutter Rikke Koks Andreassen. 

Luksusferie og krydstogt er i følge undersøgelsen det, de færreste vil til sommer. 

Ser man på det aktuelle sommerferiesalg, ligger salget til Mallorca og Vestkreta 70 % foran sidste års forsommersalg på samme tidspunkt, og godt salg på både Rhodos og Alanya vidner tillige om, at det er de gamle klassikere, som danskerne foretrækker. 

Andre trækplastre er Playitas på Den Kanariske Ø, Fuerteventura og Atlantic Holiday Center på Tenerife, hvor Apollo i november i år søsatte et nyt gastronomisk koncept sammen med det for københavnerne så kendte
restaurantimperium Cofoco. Og herudover er et nybygget og prisbelønnet hotel på Rhodos, Mythos Beach, det der trækker. Mange vælger også billigere destinationer for næste sommer som Bulgariens små hyggelige badebyer og Egypten og Tunesien.

Kilde:
Undersøgelsen er foretaget og gennemført af Kompas Kommunikation blandt 1.061 danskere fra
hele landet. Undersøgelsen er repræsentativ, hvad gælder fordelinger på køn, alder og region i Danmark. I følge Danmarks statistik bor der 4.349.596 danskere over 18 år i Danmark. Når 27 pct. har planlagt og/eller booket sommerferien i udlandet, svarer det derfor til 1.174.390 personer over 18 år.

For mere information:
Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo Danmark, mobil: 22201340

Apollo er Danmarks er blandt de største rejsearrangører i Danmark og har siden den 1. januar 2001 været et
datterselskab til den schweiziske rejsekoncern Kuoni. Den skandinaviske del af koncernen hedder Kuoni Scandinavia, og foruden Apollo og Kuoni i Danmark, Sverige, Finland og Norge, indgår flyselskabet Novair. Kuoni Scandinavia har 780 medarbejdere og totalt set 1.000.000 rejsende på årsbasis til rejsemål i hele
verden. Apollo tilbyder 1450 hoteller på 48 destinationer i 28 lande. Hovedparten af Apollo Danmarks gæster flyver med SAS.

Emner


Livsstil