PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mensa-international-fylder-75-%C3%A5r-26843

Mensa International fylder 75 år

Pressemeddelelse september 28, 2021 Mensa Mensa International Mensa Danmark Jubilæum Foreninger Sociale Foreninger Intelligens Intelligence Weekend Nørder

Den 1. oktober runder den første og største forening for højtbegavede et skarpt hjørne. Den anderledes, sociale forening for de to procent mest intelligente vokser stadigvæk. Også herhjemme i Mensa Danmark, hvor mange medlemmer oplever en frihed ved at kunne være mere sig selv blandt andre højt begavede. Jubilæet markeres med en række åbne arrangementer senere på måneden.

Roland Berrill (tv) og Lance Ware 1946. Fotograf ukendt.

Det er nu 75 år siden Mensa blev stiftet i Oxford, England, efter at advokaterne Roland Berril og Lancelot Ware var faldet i snak i en togkupe og derefter havde brygget på en ide om en selskabelig klub. I stedet for at samle sig om høje positioner i samfundet, som datidens konservative selskaber oftest gjorde, skulle den i stedet bringe særligt intelligente mennesker sammen, uanset uddannelse, politisk tilhørsforhold, køn eller familiebaggrund. Denne forening blev til virkelighed i 1946.

I dag tæller Mensa International 145.000 medlemmer i over 100 lande. Den danske afdeling blev stiftet i 1982 og har især i de seneste 10 år haft stor medlemstilgang. Foreningens formål er ligesom dengang: ”at identificere og fremme menneskelig intelligens, at opmuntre til forskning om intelligens og at stimulere et intellektuelt og socialt miljø for medlemmerne. ”.

Specielt det sociale element i foreningen beskrives som en stor gevinst for mange af de ellers meget forskellige 2000 medlemmer af Mensa Danmark. Med en særligt høj intelligens kan det være svært at få modspil i hverdagen, og det kan måske ligefrem være et socialt handicap for den enkelte. Derfor betragtes foreningens mange arrangementer rundt om i landet som et frirum, hvori man ikke behøver at lægge bånd på sin indre nørd.

Jubilæet markeres senere på måneden med Intelligence Weekend. IW består af en række åbne arrangementer i hele landet. Her kan man møde medlemmerne og høre en masse om, hvad vi laver i foreningen. Læs mere på mensa.dk .

Lørdag 16. okt. 12:00-16:00: Café Storm, Storetorv 4D, 6200 Aabenraa.

Lørdag 16. okt. 14:00-16:00: Café LaQuart, Centrumgaden 11, 2750 Ballerup.

Lørdag 16. okt. 14:00-17:00: Café Vivaldi, Stændertorvet 8, 4000 Roskilde.

Lørdag 16. okt. 15:30-18:00: Globen Flakket, Åboulevarden 18, 8000 Aarhus.

Lørdag 16. okt. 16:00-18:00: Abbey Road, Kjellerupsgade 1A, 9000 Aalborg.

Søndag 17. okt. 12:00-16:00: Posthuset, Torvet 20, 6700 Esbjerg.

Søndag 17. okt. 14:00-17:00: Papas Papbar, Sankt Knuds Kirkestræde 2, 5000 Odense C.

Søndag 17. okt. 14:30-17:30: Restaurant Cooks, Enghaven 10, 7500 Holstebro.

Søndag 17. okt. 17:00-20:00: Café K, Storegade 8, 8900 Randers.

Mandag 18. okt. 16:00-18:00: The Spot Café, Rødovre Centrum 63, 2610 Rødovre.

Mensa Danmarks formand Gertrud Lei stiller hjertens gerne op til interviews. [email protected]  70234567. Pressekontakt: Niels Ellevang, [email protected] 70277799.

Kontakter


Emner


Mensa Mensa International Mensa Danmark Jubilæum Foreninger Sociale Foreninger Intelligens Intelligence Weekend Nørder