PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/meld-jer-som-v%C3%A6rtsfamilie-for-en-udvekslingsstudent-og-bliv-klogere-p%C3%A5-verden-og-jer-selv-13220

Meld jer som værtsfamilie for en udvekslingsstudent – og bliv klogere på verden og jer selv!

Pressemeddelelse marts 14, 2012 Familie

150 AFS-udvekslingsstudenter har meldt deres ankomst til august. De unge er mellem 15 og 18 år og kommer fra hele verden for at opleve livet ”på dansk” ved at bo hos en dansk familie og gå i den lokale skole.

Værtsmor bager med udvekslingsstudent

AFS Interkultur er en del af den verdensomspændende non-profit udvekslingsorganisation AFS Intercultural Programs og modtager hvert år udvekslingsstudenter fra hele verden til Danmark.

Danmark er et meget populært land blandt unge AFS-udvekslingsstudenter og i år har unge fra 32 lande verden over valgt at komme til Danmark. De kommer fra så forskellige lande som (i alfabetisk rækkefølge):

Belgien, Bolivia, Brasilien, Canada, Chile, Colombia, Dominikanske Republik, Frankrig, Holland, Hong Kong, Italien, Japan, Kina, Letland, Mexico, New Zealand, Paraguay, Portugal, Rusland, Schweitz, Spanien, Thailand, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn, USA, Venezuela og Østrig.

Udvekslingsstudenterne skal indgå som et medlem af familien, gå i den lokale skole og skabe sig deres eget liv lokalt med venner og fritidsinteresser. Samtidig arrangerer de over 30 AFS-lokalforeninger landet over aktiviteter i årets løb, og står til rådighed med råd og vejledning til både værtsfamilier og udvekslingsstudenter. 

Det er en kæmpe oplevelse at have en udvekslingsstudent boende.  Som Solvej Thaysen - værtsmor til Luis fra Colombia - fortæller:

”Vi har oplevet mange ”første gange” sammen med ham. Der er meget her, der er så anderledes end hjemme hos ham. Træerne, der taber bladene om efteråret, vinteren, længslen efter foråret og glæden når de første forårsbebudere - vintergækker og erantis – dukker op, og så igen visner for at ligge i dvale til næste forår. Det kender han slet ikke, hos ham er det de samme blomster hele året. Det får os til at se tingene på ny her, vi får hele tiden øjnene op for, hvordan der er her, og at det ikke er en selvfølge, at det er sådan.”

Hvis man så oven i købet får et ungt menneske ind i huset, som måske deler familiens interesser eller allerede dyrker de samme aktiviteter som familien – ja, så er der skabt et rigtig godt grundlag for nogle gode stunder sammen. Og ikke sjældent sker det, at der opstår livslange venskaber. På den måde knyttes der livsvarige bånd – fra Ringkøbing, Odense og Korsør til Bogotá, Ayutthaya og Christchurch.

Hvis der er nogen blandt læserne, som har lyst til at dele deres hverdag i 5 eller 11 måneder med én af de mange søde og spændende unge, som kommer hertil i august, så kontakt AFS Interkultur på telefon 38 34 33 00 eller besøg www.afs.dk.

De fleste udvekslingsstudenter er endnu ikke placeret i værtsfamilier, så det er en god ide at ansøge om at blive værtsfamilie allerede nu!

OBS – til journalisten!

Det ville være fint hvis I kan henvise til den lokale AFS-kontaktperson. Vores kontaktpersoner er som følger:

  • Bornholm – Ilse Clausen, 56 95 65 00
  • Fyn - Benthe Johansson, 62 57 21 26 eller 24 81 85 33
  • Guldborgsund – Lisbeth Møllerhøj, 54 49 02 33
  • Haderslev – Dorte Jørgensen, 51 92 29 74
  • Herning / Ikast og Vestjylland - Karen-Margrethe Christensen, 97 21 51 40 eller 22 45 54 06
  • Holbæk – Hanne Led, 59 19 49 41 eller 51 32 09 42
  • Kolding – Anne Mengel, 97 32 34 82
  • Københavnsområdet – Kirsten Byrialsen, 36 45 57 17
  • København Nord – Helle Brødholt, 24 21 87 20
  • Køge – Lilli Petersen, 56 66 10 14 eller 20 15 89 18
  • Midtsjælland – Susan Petersen, 57 83 13 23        
  • Nordsjælland – Trine Nørhede, 44 95 60 29
  • Næstved – Lene Hagemann-Petersen, 21 28 06 34
  • Ringkøbing – Karla Fjord, 97 35 31 05
  • Roskilde – Lærke Primdahl, 61 10 18 00
  • Silkeborg- Bente Mikkelsen, 21 35 36 02
  • Sydvestjylland – Lene Thorsen, 75 26 04 10
  • Sønderborg – Tove Lind, 74 47 27 79 eller 24 94 79 13
  • Thy / Mors – Per Kristian Kristensen, 97 93 40 67
  • Tønder / Åbenrå / Bov -  Merete Christiansen, 74 64 62 65 eller 26 35 21 34
  • Vejle-Hedensted-Horsens – Jesper Larsen, 28 43 55 44
  • Vendsyssel – Karen Langdorf, [email protected]
  • Viborg – Bettina Mortensen, 26 17 52 14
  • Ålborg – Lise Engemann, 98 65 42 60
  • Århus – Stefan Plohmann, 29 21 25 85

Emner


Familie