PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/meditationskursus-i-nordsj%C3%A6lland-6795

Meditationskursus i Nordsjælland

Pressemeddelelse marts 17, 2009 Helse

Opnå dyb ro i din hverdag gennem meditation

Karina[1]

Gennem meditation kan du lære at slippe dine tanker og nå en dyb ro, hvor du er helt til stede her og nu. Det er yogaunderviser Karina Helsted, som underviser i meditation og yoga til dagligt i Torup, som nu starter rene meditationshold op. Meditation er for alle aldersgrupper, og det kræver ingen forudsætninger at lære sig.

Karina Helsted starter op med en meditationsaften d.22.3, hvor man kan høre lidt om effekten af meditation, og om hvordan man får startet op derhjemme. Derefter vil deltagerne blive guidet gennem en afspænding, da det er langt lettere at meditere, når kroppen er helt i ro. Derefter vil deltagerne prøve forskellige meditationsteknikker. På den måde kan man denne aften finde den teknik, der passer bedst til en, så man kan forsætte hjemme. Ellers har man mulighed for at købe Karinas nye cd, hvor man bliver guidet ind i meditationen.

Man har også mulighed for at gå fast til meditation i Torup, hvis det kniber med motivationen der hjemme. Fra tirsdag d.24 marts starter Karina Helsted et meditationshold op, en time hver tirsdag aften frem til sommerferien.

Meditation er en samlet betegnelse for teknikker, som har været brugt i årtusinder. I meditation fokuserer man alt sin opmærksomhed indad, og mange beskriver hvordan de efter en meditation har fået tømt hovedet for tanker og opnår en dyb og mere rolig søvn. Effekten af meditation er også dokumenteret af et hav af videnskabelige undersøgelser. De viser, at man gennem regelmæssig meditationsudøvelse kan forbedre sit fysiske og mentale velbefindende, frigøre sig fra stress og øge sin kreativitet og energi i dagligdagen. Andre undersøgelser peger på, at meditation fremmer indlærings- og koncentrationsevnen, øger kreativiteten og styrker koordinationen mellem sind og krop.

Meditationskurset foregår i Torup forsamlingshus d.22.3 fra kl.18.30-21.00. Man kan tilmelde sig på tlf. 25 48 11 95 eller se mere på www.tilbagekroppen.dk

Fra d.24.3 starter Karina Helsted en fast meditationsgruppe, hver tirsdag fra kl.18.30 til kl.19.30.

Kontakter


Emner


Helse