PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/medarbejdere-overses-nemt-ved-kommunesammenl%C3%A6gningen-3401

Medarbejdere overses nemt ved kommunesammenlægningen

Pressemeddelelse november 29, 2006 Humanitær

Kommunalreformen er en stor omvæltning for den enkelte medarbejder, og mange offentligt ansatte reagerer med frustration mod de store forandringer, de konfronteres med.

Torben krarup
- De fleste offentlige institutioner har sørget for, at der er pc, skrivebord og stol til medarbejderne og de fleste kender deres opgaver. Men det er ikke nok til at forhindre de frustrationer, der ulmer lige under overfladen, siger udviklingskonsulent Torben Krarup, Krarup Udvikling.

Sammen med kollegavirksomheden KnowcomŽ har Krarup Udvikling udviklet konceptet ”sammen.nu”, der henvender sig til organisationer, der arbejder med sammenlægninger. Det iøjnefaldende er, at konceptets fokus primært lægges på at få den enkelte til at relatere sin egen situation til sammenlægningen. Det bliver der sjældent plads til i processen, og det til trods for, at det fylder mest i medarbejdernes bevidsthed. Det betyder, at de mange gode ønsker for fremtidens mål bliver forsinkede eller udebliver helt.

- Årsagerne til frustrationer og problemer skyldes, at medarbejderen ikke har fået sat ord på det vigtigste spørgsmål for ham eller hende, siger Ole Kjeldsen fra KnowcomŽ. Et typisk spørgsmål er, ”hvad betyder sammenlægningen for mig og mit liv?” Andre spørgsmål er, ”kan jeg stadig få mit eget kontor, eller hvem skal jeg til at arbejde tættest på?” ”Hvordan ser ”de nye” på mig som person og kollega?” ”Hvilken værdi har mine kompetencer fremover?”

I et forløb tager udviklingskonsulenterne fat om nældens rod, så den nye medarbejderstab får ekstra overskud til at tænke i god service for brugere og borgere.

Konceptet er sat sammen af solide, gennemprøvede modeller og fremgangsmåder. Det er inddelt i faser, der giver den fordel, at man kan arbejde i det tempo, der passer i den pågældende situation. Man binder sig ikke for et helt forløb, og det giver i sig selv en høj grad af fleksibilitet.


For yderligere oplysninger kontaktes:

Torben Krarup, Krarup Udvikling,
Tlf. 56 21 34 36.
mail: [email protected].
www.krarup-udvikling.dk

Ole Kjeldsen, KnowcomŽ
Tlf. 36 97 36 10
Mail: [email protected]
www.knowcom.dk

Kontakter


Arne Egaa

Køge Bugt Kommunikation
arnee*************** Vis...
21200*** Vis...

Emner


Humanitær