PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/maven-som-m%C3%A5lgruppe-5356

Maven som målgruppe...

Pressemeddelelse maj 21, 2008 IT

Lagkager med logo er for flere virksomheder en ny og populær måde at markedsføre deres budskaber på. Mange virksomheder erstatter det flade nyhedsbrev med frugtfarve og nougatmousse, når budskaberne skal ud til alle medarbejdere og samarbejdspartnere.

Post Danmark kagen
En af de færdige kager

 

 

Markedsføring mod maven

Hos Logokager.dk oplever man, at mærkedage, produktlanceringer, kampagne kickoffs, navneskift, fusioner, fødselsdage og andre markeringer overfor virksomhedens interessenter i stigende grad formidles i form af håndlavede konditorlagkager dekoreret med marcipanrosetter og spiselige logoer i frugtfarvetryk.

 

Budskabet kommer ind med ske

Grundlægger og direktør Søren Guul siger om den voksende kagetrend, "Kager samler danskerne, og kun de færreste har ikke tid eller lyst til at nyde et stykke lagkage og en kop kaffe i selskab med deres kollegaer. En lagkage med logo skaber gode rammer for at aflevere og modtage et budskab. Især når kagen er af den fineste konditorkvalitet. I fællesskabet omkring kagespisning kommer budskabet bogstavelig talt ind med ske".

 

Alle får en bid af kagen

Logokager fremstiller hver uge hundredvis af firkantede lagkager i størrelser fra 10 - 55 personer alle individuelt dekoreret med logotryk. Søren Guul tilføjer, Lagkagen med dens kulinariske sanseoplevelse er det ultimative udryk for Value Marketing. Et stykke lagkage efterlader en positiv smagsoplevelse og styrker de gode relationer. Vi har flere kunder, som bevidst vælger lagkage til alle medarbejder frem for en flaske til chefen, når et godt resultat eller en ekstra indsats skal belønnes".

 

Kommunikation med kalorier

Både små og store virksomheder taler til målgruppens mave, når de serverer de kulinariske budskaber. Telia, YouSee, Matas, E-soft, (flere kunder) har brugt flere kalorier i deres markedsføring.

Søren Guul siger, "Anledningerne er mange, fra én kage som ugentlig gevinst i en salgskonkurrence til landdækkende kagebord hos 300 forhandlere i forbindelse med navneskift."

 

Håndlavet konditorkvalitet og landsdækkende logistik

Hver lagkage bliver fremstillet fra bunden med de bedste råvarer for at sikre både smag og holdbarhed: Friskrørte bunde med hindbær- og nougatfromage eller jordbær- chokoladefromage, dekoreret med kvalitetsmarcipan og udstyret med et flot frugtfarvetryk på det spiselige sukkerpapir. De friske lagkager står på frys indtil få timer før levering, hvor marcipan, logo og den sidste dekoration lægges på.

Udbringning sker med bud mens lagkagerne endnu er frosne. Under transporten i de specialudviklede transportkasser tør lagkagerne langsomt op og logistikken er tilrettelagt således, at alle lagkager har nået køleskabstemperatur, når de er fremme på hvilken som helst adresse i Danmark - og klar til at mætte målgruppens maver.




Fakta ark.

 

 

  • Logokager.dk bager kager med logoer.

 

  • Alle kager bliver solgt via www.logokager.dk95% af alle kager bliver købt af virksomheder som ønsker kagerne leveret enten til egen adresse eller samarbejdspartnere.

     

    • 5% af salget er til private kunder, specielt kager til festlige lejligheder såsom barnedåb, konfirmationer, fødselsdage samt bryllupper.

     

    • Kagerne skal bestilles 2 dage før levering.

     

    • Kagerne kan leveres i hele Danmark (brofaste øer).

     

    • Logokager.dk blev grundlagt af Søren Guul 1. maj 2007

     

 

 

 

Kontakter


Emner


IT