PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/masser-af-ideer-og-inspiration-p%C3%A5-danmarks-st%C3%B8rste-uddannelsesmesse-i-aalborg-6490

Masser af ideer og inspiration på Danmarks største uddannelsesmesse i Aalborg

Pressemeddelelse januar 14, 2009 Uddannelse

Dørene åbner sig til en verden af uddannelse, når Uddannelse Uden Grænser for 9. gang lægger vejen forbi Aalborg efter at turneen lagde ud i København i sidste uge.

Herning40

Projektleder Jacob Porse siger: Uddannelse Uden Grænser arrangeres i et nært samarbejde med det regionale Studievalg center, som også står for en lang række oplæg om valg af erhverv og uddannelse for elever på ungdomsuddannelserne. Samarbejdet med Studievalg Nordjyllands centerleder Martin Rovs Hansen og UUG-koordinator Majbritt Kortegaard fungerer helt fortræffeligt.

Uddannelse Uden Grænser foregår i Aalborg Kongres & Kulturcenter torsdag, fredag og lørdag den 22. til 24. januar 2009.

"Uddannelse Uden Grænser er den perfekte mulighed både for at hente inspiration, men også for at blive afklaret," fortæller Jacob Porse.

Ved sidste års messe myldrede flere end 9.000 gymnasie- og folkeskoleelever igennem tælleapparaterne på de tre dage, messen varede. Næsten alle tænkelige uddannelser og uddannelsessteder i Danmark - samt flere virksomheder - vil være repræsenteret.

Gennem årene har UUG været en særdeles positiv oplevelse for både udstillere og besøgende. Og forhåndsinteressen for dette års messe har da også været overvældende. Over 5.000 elever er allerede tilmeldt.

Det er i år 9. i træk Uddannelse Uden Grænser lægger vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center og messen er blevet et fast indslag i den regionale studievejledning.

Uanset interesser og fremtidsplaner vil der være rig mulighed for at finde drømmeuddannelsen på Uddannelse Uden Grænser.

Og er man i tvivl om studieretninger og valg af de rigtige fag står vejledere fra Studievalg Nordjylland og Ungdommens Uddannelsesvejledning klar med rådgivning.

Messen er åben mellem 9-16 torsdag og fredag og lørdag 10-16.

De næste uger fortsætter Uddannelse Uden Grænser til Herning for at slutte turneen af i Odense.

For mere information se UUG.dk

Kontakter


Jacob Porse

Projektleder
Uddannelse Uden Grænser
jacob******* Vis...
21 83****** Vis...

Emner


Uddannelse