PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mascha-vang-l%C3%B8b-med-blogprisen-2015-21868

Mascha Vang løb med Blogprisen 2015

Pressemeddelelse oktober 30, 2015 Kurser

Skønhedsdronningen Mascha Vang vandt i dag konkurrencen om Danmarks bedste blog, hvor mere end 12.000 bloglæsere i efteråret har afgivet deres stemme.

Mascha Vang Blog

Én blog gjorde sig særligt bemærket i konkurrencen om at vinde Blogprisen 2015. Mascha Vangs skønhedsblog stak nemlig af med 25 % af de mere end 12.000 stemmer og gav dermed baghjul til de 99 andre blogs, der var nomineret.

Skønhed ikke bare den flotteste løbestift og dyreste kjole
”Jeg er meget beæret over at vinde Blogprisen 2015 med min skønhedsblog”, fortæller Mascha Vang.

”Jeg prøver at bruge mediet til at skabe skønhed på mange måder. Skønhed kan jo være mange ting. Det er ikke altid at have den flotteste læbestift på eller den dyreste kjole. Der kan være næstekærlighed, selvironi, empati, humor, styrker eller at kende sine svagheder. Ting botox aldrig ville kunne glatte ud,” siger hun. 

”Det betyder dog ikke, at det ikke kribler i fingrene for at vise min nye Bond-kjole eller nye frisure, for det gør det – jeg elsker det!  Og jeg elsker, når læserne deltager på bloggen og for eksempel bakker mig op, når jeg har mavepine over at fortælle om min singlestatus,” siger hun.


Blogprisen 2015 kårede sammenlagt 13 vindere
I 2015 har sammenlagt 100 udvalgte danske blogs deltaget i konkurrencen om at blive Danmarks bedste blog. Og der er kåret vindere inden for 13 kategorier:

  1. Sport
  2. Kommunikation
  3. Teknologi
  4. Sociale Medier
  5. Ledelse
  6. Madlavning
  7. Håndværk og Kreativitet
  8. Markedsføring
  9. Politik
  10. Familieliv
  11. Skønhed
  12. Fitness
  13. Musik


Se alle 13 vindere på www.blogprisen2015.dk.

Bag Blogprisen står kursusvirksomheden Aros Business Academy, der udbyder kompetenceudvikling inden for kommunikation, ledelse og digitale medier.

Emner


Kurser