PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/martin-spang-olsen-tilbage-p%C3%A5-galleri-katrinelund-13709

Martin Spang Olsen tilbage på Galleri Katrinelund

Pressemeddelelse juni 4, 2012 Kultur

Galleri Katrinelund, Horbækvej 306 i Tikøb, inviterer til åben fernisering, lørdag d. 9. juni fra kl. 13-16. Udstillingen er åben hver fre-søn, 12-16. Udstillingen løber t.o.m. 29/7.

DSCN0656

Fra medio april til ultimo september er Galleri Katrinelund i Tikøb rammen om et udsædvanligt arrangement:Familieudstilling med værker af Nulle Øigaard, Martin Spang Olsen og Ib Spang Olsen (mor/søn/far). Det er første gang nogensinde, at de tre familiemedlemmers billeder udstilles på samme galleri i forlængelse af hinanden.

Lørdag d. 14. april kl. 13-16 fernisering 1. del af TRILOGIEN:  udstilling af Nulle Øigaard.  Udstillingen løber tom 3. juni 2012

Lørdag d. 9. juni kl. 13-16 fernisering  2. del af TRILOGIEN:  udstilling af Martin Spang Olsen. Udstillingen løber tom 29. juli 2012

 Lørdag d. 4. august kl. 13-16 fernisering 3. del af TRILOGIEN:  udstilling af Ib Spang Olsen.  Udstillingen løber tom 30. september 2012

Martin Spang Olsen er en usædvanlig kunstner;  for det første er han formentlig den kunstner i verden med det mest omfattende virke (han spænder over alle de klassiske europæiske kunstarter samt en stor del af de orientalske), for det andet er han i sit øvrige professionelle liv også ekstremt bredspektret.  Fra det helt akademiske (han er cand.mag. i Musikvidenskab og Oldtidskundskab) til de mest eksperimenterende kropslige udtryksformer (som det blandt andet beskrives i hans bog, 'Sang, Dans og Slagsmål' fra 1998, der kom til at danne en helt ny retning inden for pædagogikken).  I erhervslivet er han mest kendt for sit koncept, 'Krop og Kontor', der benyttes dagligt på virksomheder som SAS, Rigshospitalet, Aalborg Universitet, Bornholms Borgerservice og Novo Nordisk.   Med over 20 professionelle titler kan han med rette kales 'et multi-menneske'.  Selv kaler han sig for 'polyhistor', der er det gamle ord for en person med mange ekspertområder.

Martin Spang Olsen har for nylig været kurator for en stor mindeudstilling med sin far, Ib Spang Olsens, værker på Skovhuset ved Søndersø.  Udstillingen, som slutter d. 13/6, er den største Ib Spang Olsen-udstilling nogensinde, og den skal efter planen turnere videre i Danmark og udlandet.

Kontakter


Emner


Kultur