PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/markedsleder-skifter-navn-11676

Markedsleder skifter navn

Pressemeddelelse marts 1, 2011 Erhverv

Navnet har i flere årtier været forbundet med både ventilationsanlæg og røgsugersystemer. Nu kommer røgsugerne til at hedde exodraft.

Exodraft building odense

Den 1. marts 2011 bliver røgsugervirksomheden EXHAUSTO CDT til exodraft.

Det er det sidste led i salgsprocessen af det tidligere søsterselskab, EXHAUSTO A/S, til VKR Holding.

”Ultimo oktober 2012 skal EXHAUSTO CDT-navnet være udfaset, og derfor ændrer vi det allerede nu”, siger Jørgen Andersen, administrerende direktør. ”Vores produkter og organisation ændrer sig ikke, det er kun navn og logo, der er nyt.” 

Solid og optimistisk virksomhed

Virksomheden, som i foråret 2010 flyttede til eget, nybygget domicil i Tietgenbyen, Odense, er verdens førende leverandør af røgsugere og systemer til skorstenstrækteknologi.  

”Vi er en velkonsolideret virksomhed, der er kommet fornuftigt gennem finanskrisen, og vores nye navn og logo udstråler både proaktivitet og optimisme. Vi har ingen grund til andet”, siger Jørgen Andersen.

”Vores produkter kendes på høj kvalitet og sikkerhed, og vi er med til at sætte standarder og krav til skorstenstræk. Vi ser fortsat et stort potentiale for mekanisk skorstenstræk blandt andet som følge af større krav til optimal forbrænding, tættere bygninger og mindre CO2-udledning”. 

Historien bag exodraft

EXHAUSTO blev grundlagt af familien Hermansen i 1957 med en nyudviklet røgsuger til kakkelovn og petroleumsfyr. Fra denne beskedne start har virksomheden udviklet sig til at være førende på røgsugersystemer på verdensplan. I 1963 gik virksomheden også ind i ventilationsbranchen. Dette forretningsområde har siden udviklet sig kraftigt, og i 2010 blev ventilationsdelen og EXHAUSTO-brandet solgt til VKR Holding, mens forretningsområdet røgsugere, som i 2007 blev udskilt i selskabet EXHAUSTO CDT, ikke indgik i salget.

Det oprindelige produkt, røgsugeren, har fejret 50-års jubilæum, og det nuværende produktprogram er baseret på de mange års erfaring og store viden om forbrænding og skorstenstræk. 

EXHAUSTO CDT, nu exodraft, er stadig familieejet, har egne kontorer i 6 lande og eksporterer til mere end 40 lande verden over.

Kontakter


Emner


Erhverv