Markedsføring 2.0: Ny e-markedsføringskanal i Danmark med vokseværk
Pressemeddelelse september 7, 2007 ITKommerciel blogging er dialogbaseret markedsføring på internettet, der forvandler forbrugeren fra statist til medspiller i markedsføringen af virksomhedernes produkter. Det udfordrer for alvor traditionel markedsføring som envejskommunikation
Normalt handler markedsføring om, at virksomheden bombarderer forbrugeren med budskaber i håb om at overtale dem til at købe deres produkt. Men hos Bloggerwave.dk går man nye veje og lader forbrugerne selv om at skabe budskabet. Nu er det ikke længere kun virksomheden, der taler og forbrugeren, der lytter. Med kommerciel blogging er det forbrugerens stemme, der er selve markedsføringen.
Hos Bloggerwave.dk giver man bloggere mellem 30 til 100 kroner for at skrive en produktomtale på deres personlige blog. Og bloggeren bliver ikke betalt for at anbefale eller rose produkterne, men for at give deres uforbeholdne mening.
Og det rykker
Langt flere kunder kigger forbi en virksomheds hjemmeside, efter at de har læst omtalen af deres produkt på en personlig blog end efter, at de har set produktet på en digital bannerreklame.
-De bannerreklamer som virksomheder bruger overalt på internettet til at markedsføre deres produkter har en gennemsnitlig responsgrad, altså antal klik per sete annonce, på under 1%. Til forskel herfor giver kommerciel blogging en responsgrad på omkring 5% per person, der ser omtalen på den personlige blog, siger Jacob Wærnskjold, salgschef fra bloggerwave.dk og fortæller, at der findes over 20.000 blogs i Danmark, og globalt er tallet over 50 millioner, så potentialet er enormt.
- I dag er forbrugerne utrolig selektive og lader sig ikke nøje med virksomheders egen omtale af produkterne. De søger alternativ information om produkter, før de køber, og her spiller personlige blogs på nettet en stadig større rolle, fortæller Jacob Wærnskjold og forklarer, at produktomtale på personlige blogs er omgæret af stor autoritet, da blogs lever af deres troværdighed som kilde.
Konceptet er godkendt af Forbrugerombudsmanden, da det i den personlige blog bliver markeret, at der er tale om betalte indlæg.
For yderligere informationer kontakt salgschef Jacob Wærnskjold på 33 96 45 30, eller klik forbi www.bloggerwave.dk.
Kontakter
Emner
IT