PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/markedet-for-biler-er-i-en-rask-udvikling-25286

Markedet for biler er i en rask udvikling

Pressemeddelelse februar 12, 2019 Biler

Rigtigt mange danskere ejer i dag en bil. Det skyldes blandt andet lanceringen af små og billige biler, der de seneste 5-10 år har været ekstremt populære for danskere at anskaffe sig. I 2018 viste flere undersøgelser, at et flertal af danskerne nu er begyndt at investere i dyrere og større biler, hvilket er en interessant tendens, når man samtidig har for øje, at registreringsafgiften i Danmark er en af de højeste, der findes i verden.

Hybridbiler er kommet for at blive

Vi har som folkefærd i markant højere grad fået øjnene op for, hvad for nogle fordele en lille hybridbil kan have set i forhold til miljøet. Mindskningen af benzinforbruget og forøgelsen af elforbruget er med til overordnet set at sætte et grønnere aftryk på landekortet. Derfor har de små hybridbiler også i høj grad fundet vej til danskernes hjerter, hvor man især i storbyen møder mange af disse slags biler.

En af fordelene ved at køre i en lille hybridbil i eksempelvis Aarhus eller København, er at infrastrukturen så småt er ved at være på plads. Det betyder altså, at det slet ikke er umuligt mere at finde ladestationer, når bilen har behov for et ekstra skud energi til køreturen hjem.

De billige biler er kommet for at blive

Det har længe været en uoverskuelig udgift for mange at anskaffe sig en bil. Pludselig begyndte bilmærker dog at skyde op med mindre og billige biler, som gjorde det nemmere for mange danskere at få råd til investeringen.

I dag ses det ofte, at der kommer en Suzuki Celerio, Toyota Aygo eller Peugeot 108 kørende på vejen. Derudover ses det også ofte, at disse mindre biler leases til en lav månedlig ydelse og uden nogen stor udbetaling. Det er med andre ord blevet mere overkommeligt at få anskaffet sig en bil, når behovet opstår.

De små biler har sin berettigelse i de store byer. Her kan det være svært at finde parkeringspladser, der har plads nok til store biler. Det kan endvidere også være svært at navigere igennem de smallere veje, hvorfor små og billige biler ofte foretrækkes.

Delebiler må ikke undervurderes

Det har længe været alment kendt i udlandet, at delebiler er kommet for at blive. De seneste år har dette også været tilfældet i Danmark. Det er slet ikke uvant at se delebiler på vejene, og ofte er disse biler så populære, at det kan være svært overhovedet at få fat i en.

Delebiler er smarte for de personer, der fra tid til anden har behov for en bil, men som ikke har et behov, der er stort nok til at godtgøre købet af en bil. Derudover er det, alt andet lige, med til at sende færre biler på vejen, hvilket er positivt for miljøet.

Emner


Biler