PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/markant-stillingsskifte-i-den-danske-vinbranche-12909

Markant stillingsskifte i den danske vinbranche

Pressemeddelelse januar 12, 2012 Mad & Vin

Vineksperten Henrik Christensen tiltrådte 1. januar 2012 stilling som Fine Wine Manager hos Theis Vine

I en tid hvor alle snakker om recession, synes finanskrisen ikke at have ramt interessen for de kostbare og sjældne vine. Både nationalt og globalt bliver der handlet unikke vine som aldrig før. Ud fra disse omstændigheder har Theis Vine pr. 1. januar 2012 ansat Henrik Christensen.

Som leder af Bruun Rasmussens vinauktioner igennem de seneste syv år, er Henrik Christensens vurderings- og prissætningsekspertise enestående i Norden.  

Det indgående kendskab til vine, nye såvel som gamle, er imidlertid ikke en nylig sværmerisk interesse. Den begyndte i de tidligere 1990’ere, hvor han igennem en årrække arbejdede som sommelier på en lang række af landets bedste restauranter, herunder Falsled Kro og Fakkelgaarden, kulminerende med at han vinder Danmarksmesterskabet for sommelier i 1996.

”Ansættelsen af Henrik Christensen bliver en markant styrkelse af Theis Vines nuværende profil, hvor vi i forvejen betjener markedets øverste kundekvartil med stærkt limiterede og eftertragtede vine.” udtaler firmaets administrerende direktør John Krøigaard-Larsen. ”At Theis Vine i dag er at betragte som en udpræget vækstvirksomhed med betydelig international berøringsflade, skyldes ikke mindst vores udenlandske kunders stigende efterspørgsel efter Fine Wine. Med denne type vine, der typisk dækker over det bedste Bordeaux og Bourgogne kan præstere, er prisen befriende uvæsentlig. Her gælder det primært om at kunne skaffe varerne.”   

Ansættelsen af Henrik Christensen sker som en naturlig forlængelse af den vækststrategi, der navnlig gælder for Theis Vines internationale handel.”

_______________________________________________________________________________


Theis Vine er en af landets hurtigst voksende vinimportører. Med udgangspunkt fra hovedkontoret i Bredgade i København, samt lager og logistik syd for Odense, er firmaet landets væsentligste udbyder af eksklusive vine fra Bordeaux og Bourgogne. Theis Vine har endvidere datterselskaber i Stockholm i Sverige, samt Oslo i Norge fra i år. 

For yderligere information:

John Krøigaard-Larsen             Mobil 40 11 97 60       [email protected]
Henrik Christensen                  Mobil 31 39 12 20       [email protected]

Theis Vine  |  Bredgade 23  | DK-1260 København K.
Theis Vine  |  Albanivej 122, Nr. Lyndelse  | DK-5792 Årslev

Tlf. 62 66 11 20  |  [email protected]  |  www.theis-vine.dk

Emner


Mad & Vin