PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mangel-p%C3%A5-iphone-11-ere-i-danmark-skaber-ventetid-for-frustrerende-kunder-26029

Mangel på iPhone 11’ere i Danmark skaber ventetid for frustrerende kunder

Pressemeddelelse september 23, 2019 Iphone 11

Den nyeste iPhone er netop kommet på det danske marked. Desværre oplever mange kunder, at Apple ikke har sendt nok enheder til Danmark for at dække efterspørgslen. Det er til stor frustration, ikke kun for de passionerede købere, men også forhandlerne.

Iphone 11

En af de utilfredse forhandlere er Jacob Nielsen fraTelerepair. Han har været nødt til at afvise kunder eller sætte dem på en venteliste, fordi Telerepair ikke har modtaget nok iPhones til at dække forudbestillingerne fra deres kunder.

– Releasen af en ny iPhone er næsten altid et virvar af forvirring og besvær, men i år topper alle de andre, siger Jacob Nielsen.

Normalt plejer Telerepair nemlig at købe de nye iPhones hos Bilka og SallingGroup (red. Dagligdagskoncernen bag Bilka). Derfor stod de også klar kl. 06 om morgenen fredag 20. september til udgivelsen. Her gjorde Telerepair det klart for Bilka, at de kun ville købe de iPhone modeller, som Bilka havde på lager, så de var sikre på de var der. Telerepair fik lov til at købe fem enheder, som herefter skulle sælges videre til stamkunderne hos mobilreparatøren. Telerepair fik købt de nye iPhones og modtager herefter en kvittering på det, mens de bare skulle vente et par timer, før de nye iPhones ville blive udleveret.

Dette viste sig dog ikke at være tilfældet.

For over eftermiddagen modtog de en meddelelse fra Bilka om, at de ikke vil udlevere iPhones, der er betalt på et Dankort, da Bilka og SallingGroup kun er dækket på køb med DanKort på op til 4000 kr. Hvis der derimod var betalt med MasterCard ville de kunne blive udleveret med det samme. Bilka kan dog ikke annullere den første betaling. Det betyder, at der skal gå yderligere fem dage, før de manuelt kan tilbageføre beløbet. De fem iPhones kan derfor først blive udleveret tirsdag ugen efter.

– Når der har været stor efterspørgsel tidligere, har vi til nød altid kunnet tage i Bilka eller kontakte SallingGroup. Så det er meget frustrerende, at vi er blevet tvunget til at sætte vores kunder på en venteliste, selvom vi har lavet en forudbestilling, siger Jacob Nielsen.

Apple forbereder indtog på det kinesiske marked

Der er mere end 900 mio. aktive iPhone-brugere over hele verden.

I etnotat til deres investorer, fortæller analytikere fra WedBush, et privat investeringsfirma, at Apple har produceret godt og vel 75 mio. enheder af den nye iPhone 11. Det er et lille opsving sammenlignet med sidste års iPhone XS og XR-modeller.

WedBush mener, at den øgede produktion skyldes to ting: et planlagt indtog på det kinesiske marked, og at mange nuværende iPhone-brugere står til at udskifte deres gamle smartphones med en nyere model.

Prioriteringen af et nyt og større marked som Kina, kan til dels være ansvarlig for, at butikker og forhandlere i Danmark har modtaget færre iPhone 11’ere end forventet.

Kontakter


Emner


Iphone 11