Mange vil hjem til børnene
Pressemeddelelse maj 14, 2004 Hus og HaveByggeudstillingen 'Hjem til Børn' i Gedved er stadig rigtig godt besøgt! Siden udstillingen åbnede i påsken, har adskillige tusinde interesserede børnefamilier været på besøg.
Alle udstillerne ligger for tiden i forhandlinger med interesserede købere, og heldigvis er der flere ledige grunde på Præstehøj i Gedved.
-Udstillingen er en succes, konstaterer Hans Sørensen, som er en af bygmestrene, og han fortsætter. Udstillingen har været godt besøgt, men vi har været så heldige, at vi ikke er blevet rendt fuldstændig over ende. Vi har haft tid til at tale med de interesserede, og alle besøgende har haft en god mulighed for virkelig at se husene.
-Nogle udstillinger måler succesen i antallet af besøgende, vi vil hellere måle succesen i antallet af solgte huse, både på Præstehøj og til andre byggeprojekter, slår Hans Sørensen fast.
Glade besøgende og gode byggeprojekter
Den store interesse fra de mange besøgende er da også udmundet i nye byggeprojekter i omegnen af Gedved.
Alle ni deltagende byggefirmaer har kontakt til familier, som har set husene på udstillingen og nu selv gerne vil have et hus opført af et af byggefirmaerne. Nogle projekter er stadig på skitseplan, mens andre faktisk allerede er så konkrete, at der er søgt byggetilladelser.
For mange af udstillerne, hvoraf flere er lokale, har det været en unik mulighed for at vise deres kunnen. De besøgende har set håndværk af meget høj kvalitet og mange arkitektoniske finesser. Alle villaer har deres helt eget særpræg, og den spæde start på det nye kvarter er yderst interessant.
Alle byggefirmaer har været meget tilfredse med udstillingen og den positive respons, der har været herpå.
Udstillingen kører indtil pinse. Der er åbent alle søn- og helligdage fra kl. 13 16.
Deltagende byggefirmaer:
CN Byg v/Carl Nissen, eurodan-huse, Fredsbo Huse ApS, Henning Mathiassen A/S, HM Byg ApS, HTM-BYG A/S, MSH Huse A/S, Murermester Viggo Jensen, Tømrermester Jens Jensen.
Læs mere om udstillingen på www.hjemtilboern.dk
Yderligere info hos Hans Sørensen fra MSH Huse A/S på 2421 5173 eller Pia Sørensen [email protected]
Kontakter
Hans Sørensen
Hjem til Børn✉ info@*************** Vis...
☎ 75665*** Vis...
http://www.hjemtilboern.dk
Emner
Hus og Have