PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mange-udskyder-synspr%C3%B8ven-22211

Mange udskyder synsprøven

Pressemeddelelse februar 8, 2016

Et godt syn er afgørende for mange af de vigtige detaljer i livet. Alligevel ser mange danskere i årevis bort fra tegn på nedsat syn og udskyder at få lavet en synsprøve. Men det er ærgerligt at lade stå til, lyder det fra kundechef Poul O. Kuhberg fra Synoptik. I bagklogskabens klare lys fortryder mange, at de ikke tog sig sammen før.

Mange udskyder synsprøven

I en travl hverdag er det ikke altid et besøg hos optikeren, som ligger øverst på to-do listen. Det er en af grundene til, at mange danskere ignorerer tegn på nedsat syn og udskyder at få tjekket synet. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for Synoptik.

Konkret viser undersøgelsen, at hver fjerde dansker, som ikke bruger briller eller kontaktlinser, er i tvivl om eller overbevist om, at de burde bruge briller eller kontaktlinser. En tredjedel af dem har i to år eller længere haft på fornemmelsen, at deres syn kunne have brug for en hjælpende hånd, uden at komme af sted til optikeren. Undersøgelsen viser også, at usikkerheden er størst blandt dem, der har rundet de 50 år.

Jeg gør det næste uge…

Ifølge kundechef Poul O. Kuhberg fra Synoptik   er der flere grunde til, at mange ikke får prioriteret optikerbesøget:

”Jeg tror i stor udstrækning, det handler om, at vi har så meget andet, vi skal nå i hverdagen. Og så er der en stor gruppe, som ikke ønsker at indse, at de nu er et sted i livet, hvor de har brug for briller.”

”Det kan være svært at forlige sig med tanken om, at ens syn har ændret sig med alderen. Men når folk oplever den store forskel, det gør, pludselig at kunne se klart igen, ærgrer mange sig over, at de har ventet så længe med at reagere,” fortæller Poul O. Kuhberg.

Få syn for sagen

Et godt syn øger livskvaliteten betragteligt. Synet har nemlig stor indflydelse på menneskers velbefindende og trivsel, hvilket undersøgelsen fra YouGov også viser. Helt konkret svarer mere end halvdelen af de adspurgte kontaktlinse- og brillebrugere, at de fungerer bedre i hverdagen og anstrenger sig mindre, når de læser.

En nem måde at afklare, om synet er, som det skal være, er at få foretaget en synstest hos en autoriseret optiker. En synstest tager kun fem minutter, og hos Synoptik behøver man ikke bestille tid på forhånd.

”Der er ingen forkerte svar, og det gør slet ikke ondt. Så der er intet at være bekymret for,” forsikrer kundechefen.

Hvis du allerede ved, at du har brug for enten briller eller kontaktlinser, anbefaler Y dog, at du sætter tid af til at få lavet en synsprøve, som er en grundigere undersøgelse, der blandt andet giver svar på, hvilken styrke du har brug for. Synoptiks synsprøve er som den eneste certificeret af Dansk Standard. Det betyder, at kunderne kan være sikker på at møde den samme høje faglighed, lige meget hvilken Synoptik-butik de besøger. Læs mere om Synoptiks synsprøve her.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført i juni 2015 af analyseinstituttet YouGov for optikerkæden Synoptik. Der er i alt gennemført 2008 CAWI-interview med danskere i alderen18-74 år.

Data er vejet på dimensionerne køn, alder og geografi på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for den danske befolkning i relation til ovenstående målgruppe.

---

Om Synoptik

Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har mere end 6000 butikker i 44 lande. Synoptiks mål er at yde markedets mest imødekommende og troværdige service samt rådgivning, som gør en synlig forskel.