PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mange-penge-at-spare-for-de-danske-kommuner-ved-bedre-systemintegration-3368

Mange penge at spare for de danske kommuner ved bedre systemintegration

Pressemeddelelse november 8, 2006 IT

Fra og med den 1. februar 2005 gik samtlige danske kommuner over til digital fakturabehandling, men mange steder halter det med at få systemerne ordentligt integreret – især indkøbs- og økonomisystemerne. Resultatet er besværlige arbejdsprocesser og systemfejl, der koster kommunerne millioner af kroner i spildte arbejdstimer. I Ballerup Kommune har man i tæt samarbejde med danske Comcare og Fujitsu vist, at det svarer sig at gøre noget ved problemet.

Comcarelogo
Ballerup Kommune har siden slut halvfemserne brugt Comcares Rakat til elektronisk indkøb og økonomisystemet er Fujitsus Prisme. I oktober 2005 besluttede ledelsen i Ballerup Kommune sig for at give integrationen mellem de to systemer højeste prioritet, og bad Comcare og Fujitsu om at forestå integrationen. 8 måneder senere var løsningen oppe at køre og besparelserne er i udsigt.

Afdelingsleder Poul Nielsen fra Ballerup Kommune siger: "Vores vision om at IT-teknologi skal udnyttes til at optimere kommunens opgaveløsninger og sikre øget effektivitet, udmønter sig løbende i konkrete milepæle. Med integrationen mellem Rakat og Prisme ønskede vi en moderne standardbaseret løsning, som direkte understøtter vores mål, og udnytter de digitale muligheder optimalt.”

At løsningen vil kunne mærkes på bundlinien, er Poul Nielsen ikke i tvivl om. Han fortsætter: ”I Ballerup Kommune håndterer vi i omegnen af 90.000 elektroniske fakturaer og 50.000 indkøb årligt. Hvis det tog bare ét minut længere at behandle hver enkelt af disse, fordi indkøbs- og økonomisystemet ikke kan tale sammen, ville vi spilde mere end 330 arbejdsdage om året!”

Med det voksende fokus på øget effektivitet og besparelser i den offentlige sektor er det et tab, ingen kommune kan sidde overhørig. Stig Larsen, der til dagligt arbejder som salgs- og projektchef hos Comcare, siger: ”Hele pointen med strukturreformen er at gøre arbejdsgangene nemmere og mere effektive. Nu kan vi tilbyde kommunerne en løsning, der giver value-for-money gennem hele processen.”

Takket været Comcares og Fujitsus mangeårige samarbejde forløb den tekniske integration af de to systemer uden større problemer, og resultatet har været til stor glæde for alle parter. Stig Larsen fortsætter: ”Vi har taget det bedste fra begge verdener, og skabt en løsning som mange andre kommuner stadigvæk drømmer om: én indgang til ét fælles system der både håndterer elektronisk indkøb, elektronisk behandling og bogføring af fakturaer på samme tid. Det er devisen om at 1+1=3. I det nye system vil vores kunder kunne få endnu mere ud af de to systemer, end hvis de brugte dem hver for sig.”

For Fujitsu har projektet med Ballerup Kommune og integrationen med Rakat ligeledes været af stor strategisk betydning. Mogens Pedersen, afdelingschef for Fujitsu, siger: ”Integrationen mellem økonomisystemet Prisme og indkøbssystemet Rakat er et vigtigt led i Fujitsus strategi på dette område siger afdelingschef Mogens Pedersen, Fujitsu. Vi ønsker at give kommunerne mulighed for at vælge de bedste løsninger fra forskellige leverandører med moderne integration i en serviceorienteret arkitektur. Vi er glade for at medvirke til Ballerup Kommunes effektive håndtering af indkøb og fakturaer fra bestilling til bogføring og betaling.”

Integrationen af de to systemer betyder, at alle kommuner, der i dag benytter Fujitsus Prisme, kan få en fuldintegreret ”plugn play” løsning med Rakat som indkøbs- og faktureringssystem.

Stig Larsen siger: "Vi forventer os meget løsningen med Fujitsu i månederne der kommer, hvor flere og flere kommuner bliver nødt til at tage stilling til hvordan de kan optimere deres arbejdsprocesser."

Selvom det er mindre, er Comcare og Fujitsu i fuld gang med version 2 af deres samlede procesløsning, som forventes at blive lanceret i starten af 2007. Her vil kommunerne bl.a. kunne se frem til budget kontrol og mulighed for disponering imellem de 2 systemer, direkte i den elektroniske indkøbsproces.

Yderligere information
For yderligere oplysninger om løsningen kontakt:

Salgs- og projektchef Stig Larsen, Comcare, på tlf.: 2614 2828
Afdelingschef Mogens Pedersen, Fujitsu, på tlf.: 4489 4240


Kort om Comcare
Comcare er sat i verden for at gøre elektronisk samhandel så gnidningsfri, effektiv og omkostnings-besparende som muligt. Vores mission er at hjælpe private og offentlige virksomheder med til enhver tid at få det bedste udbytte af de digitale mediers muligheder inden for indkøb, fakturering og dokumenthåndtering. Vi opnår dette ved at udvikle alle vore produkter i tæt samarbejde med de reelle brugere, hvilket giver os en unik indsigt i deres daglige arbejdsprocesser, ønsker og problemstillinger. Alt dette omsætter vi til softwareløsninger, der giver mere overskud i hverdagen og en positiv effekt på bundlinien. Ud over Fujitsus Prisme er Comcares e-handelssystem Rakat er fuldt integrerbart med EDB Gruppens ØS2000, og fra og med efteråret 2006 også til SAP.

Kontakter


Emner


IT