PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mange-danskere-k%C3%A6mper-i-%C3%A5revis-med-livstruende-s%C3%B8vnproblemer-uden-at-f%C3%A5-behandling-5324

Mange danskere kæmper i årevis med livstruende søvnproblemer uden at få behandling

Pressemeddelelse maj 13, 2008 Familie

Alt for mange danskere sover dårligt. Prisen for ikke at gøre noget ved problemet kan være uoverskuelig høj: stærkt forhøjet risiko for hjerte-kredsløbsforstyrrelser, fyring fra jobbet eller ægteskabet kan ryge. Flere undersøgelser peger tilmed på, at en del alvorlige trafikuheld skyldes, at chaufføren ganske enkelt falder i søvn bag rattet på grund af manglende dyb søvn. Så der er bestemt god grund til at gøre noget ved problemet!

MG 9230
Speciallæge Lars Mortensen med patient

Vi har brug for god søvn

De fleste mennesker behøver ca. 8 timers god søvn for at kunne vågne friske og veludhvilede. Men desværre er der mange, som ikke får den nødvendige dybe søvn, og derfor dagligt må kæmpe med de negative bivirkninger: dårligt humør, lettere irritable, dårlig koncentrationsevne, dårlig hukommelse, nedsat stress-tærskel, ringe indlæringsevne, ringe præstationsevne m.v. Længere tids mangelfuld søvn vil forstærke de negative virkninger og immunforsvaret bliver svækket.


Dårlig søvn giver dårlig livskvalitet

Der er en lang række forhold, som kan forstyrre søvnen, hvor snorken nok er den mest udbredte. Som regel begynder snorkeproblemer først efter puberteten og herefter udvikler snorkeproblemerne sig med alderen (op imod 60% i alderen 40 - 69 år snorker). Udover alderen bliver kvaliteten af søvnen påvirket i negativ retning af: dårlig livsstil med for meget mad, alkohol og røg, stress, en snorkende ægtefælle, skiftende arbejdstider, døgnrytmeforstyrrelser ved jetlag m.v.


Alle kan hjælpes til en bedre søvn

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme Lars Mortensen, som står bag Nordsjællands Snorke- og Apnøklinik fortæller: "En del klinikker vælger at starte behandlingen med en livsstilsomlægning, men det er vores erfaring, at dette ofte ikke er en farbar løsning. Vi oplever nemlig, at patienterne i en vis udstrækning netop har tillagt sig uheldige vaner for at kompensere for den dårlige søvn - mange spiser f.eks. slik og drikker cola dagen lang for overhovedet at kunne holde sig vågen i løbet af dagen."

Lars Mortensen fortæller videre: "I visse tilfælde kan rådgivning og vejledning være nok til at afhjælpe søvnproblemerne, men i de fleste tilfælde vil vi anbefale behandling med et CPAP-apparat, som er et lille apparat, der puster luft ind via en ansigtsmaske. Denne behandling sikrer patienten stabil ilt-tilførelse under søvnen og er helt uden for bivirkninger. Efter få dages tilvending vil de tidligere obstruktive apnøer og snorken forsvinde, og patienterne kan atter vågne udhvilet efter en nat med uforstyrret søvn. Ved behandling med et CPAP-apparat vil et tiltrængt vægttab ofte følge med af sig selv, ganske enkelt fordi søvnkvaliteten hurtigt forbedres, og slik og colaer derfor ikke længere er nødvendigt for at komme igennem dagen."


Gode råd til bedre søvn

1) Sørg for at din madras og seng passer perfekt til din vægt og højde.

2) Fald i søvn til behagelig musik, men sæt timeren til, så du ikke skal afbryde din søvn for at slukke.

3) Brug kun soveværelset til sex og søvn, således at du altid forbinder soveværelset med disse to ting.

4) Hav så vidt mulig faste senge- og stå-op-tider alle dage, således at kroppen kan finde en fast rytme.

5) Sørg for en behagelig temperatur i soveværelset.

6) Undgå at spise og drikke større mængder mad, kaffe, cola m.v. lige inden du lægger dig.

7) Du skal dog heller ikke gå sulten i seng - det kan være en god idé med en lille natmad og kop the.

8) Et varmt bad lige inden du lægger dig kan virke sløvende og dermed hjælpe til en hurtigere søvn.

9) Husk motion.


Alle har ret til god søvn

Alle der lider af søvnproblemer kan via egen læge få en henvisning til en undersøgelse på sygehuset. Undersøgelse og behandling skal ifølge lov om behandlingsgaranti ske inden for 1 måned. Hvis det offentlige system ikke kan overholde denne garanti, har man ret til frit at vælge behandling på en specialklinik og det offentlige vil betale behandlingen. Det er også muligt at få dækket behandlingsudgifterne via sundhedsforsikringer hos de forsikringsselskaber, der forstår nødvendigheden af CPAP-behandling for at afhjælpe dårlig søvns indvirkning på helbredet.




Billedetekst:

Speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme Lars Mortensen, fra Nordsjællands Snorke- og Apnøklinik fortæller:"Vi kan ved hjælp af en ganske enkelt behandling hjælpe de fleste til at få en langt bedre livskvalitet".

Kontakter


Lars Mortensen

Speciallæge
Nordsjællands Snorke- og Apnøklinik
info@***************** Vis...
40 55****** Vis...

Emner


Familie


Pressehistorie
Pressemeddelelse + foto + billedtekst
Hent | 0,05 MB | .doc

MG 9230
Speciallæge Lars Mortensen med patient
Hent | 0,6 MB | 1666 x 2288 | .jpg

Zip og hent alle filer