PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/mange-betaler-alt-for-meget-for-print-kopi-21754

Mange betaler alt for meget for print & kopi

Pressemeddelelse oktober 7, 2015 Aftale

Siden Dokupartner i begyndelsen af 2014 skød deres kopimaskinevirksomhed i gang, har de hjulpet omkring 150 kunder med at få prisen for print & kopi ned. Missionen er at gøre op med branchens dårlige ry og give kunderne et ordentligt produkt til en ordentlig pris. Men der er stadig rigtig mange firmaer, der sidder med uoverskuelige aftaler, der resulterer i, at de betaler for meget for varen.

Til pressemeddelse 071015
Søren Bundgaard (forrest) og Carsten Dahl fra Dokupartner ApS

”Der er stadig mange, der betaler alt for meget for deres print og kopi,” siger Carsten Dahl medindehaver af Dokupartner. Og det er overraskende, mener han.

Carsten Dahl og kompagnonen Søren Bundgaard havde kalkuleret med at få mere konkurrence, da de for knap to år siden gik i markedet med aftaler, der er lette at forstå og overskue – og hvor prisen ikke er en overraskelse. Men mange handler printløsninger og kopimaskiner meget traditionelt og har svært ved at vurdere eget reelle behov og forbrug.

”Købsprisen på maskinen kan også være en barriere. Derfor er vores opgave at sætte fokus på driftsomkostningerne og afdække det faktiske behov. Det er her, der er penge at hente,” fortæller Søren Bundgaard.

Spar penge og få en bedre løsningSom eksempel giver de tømrervirksomheden, der bruger mange tusind kroner om året på toner i en udmærket A4-printer, købt i et varehus – her har Dokupartners løsning hjulpet tømrermesteren med at spare penge ved at skifte til en multifunktionsmaskine, hvor han ovenikøbet kan scanne og printe i A3 – og slippe for at klippe og klistre sine materialer sammen.

Et andet tip fra de to kopimaskine-eksperter er at insistere på udelukkende at betale for det, man bruger samt at stoppe op, hvis aftalen indeholder 1) et grundbeløb 2) en minimumsvolumen 3) en bindingsperiode.

Efter deres vurdering betaler hver anden kopi og print-kunde stadig op imod 50 % for meget om året.

At konkurrere på prisen lyder gammeldags i en tid, hvor alle taler om oplevelser. Dette er dog ikke tilfældet i kopimaskinebranchen, der er domineret af uklare leasingaftaler og en underskov af bindinger.

Priser, der sælger ”Det er en jungle at komme ud i, når du skal købe en kopimaskine, og det kræver indsigt. Dokupartner kan levere det rigtige produkt til den rigtige pris, bakket op af deres serviceafdeling, når der er brug for teknisk support,” siger direktør og ejer Anders Munk fra All Creative, der lever af at lave profilmateriale og displays. Han har købt tre maskiner ved Dokupartner, den seneste er en professionel produktionsmaskine.

Og det er Dokupartners setup med priser, der ikke er tynget af et massivt dækningsbidrag, som har banet vejen - ”Nu har jeg investeret i en rigtig produktionsprinter, det havde jeg ikke gjort, hvis den var i det prisleje, som Dokupartners konkurrenter forlanger.”

Den nye maskine skal hjælpe med at holde flere opgaver i huset, som tidligere blev sendt til offsettryk, samt bidrage til at optimere All Creatives produktionsflow.

Dokupartner fortsætter kampen mod kopimaskinebranches flossede image og holder fast i målet om stødt og roligt at vokse sig større. Per. 1. september 2015 har de skabt endnu et job i byen med en ny medarbejder i internt salg. Også på produktsiden er der nyt - kvalitetskaffemaskiner, som skal højne dagens kaffeoplevelse og reducere kaffespild, der fx på lærerværelser kan nå op på 80 liter på en enkelt dag, fortæller Carsten Dahl.

Emner


Aftale




Zip og hent alle filer