PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/m%C3%B8d-hjerteforeningen-hvor-du-bor-4197

Mød Hjerteforeningen hvor du bor

Pressemeddelelse august 1, 2007 Helse

Indbyggerne i Randers får hjælp til at holde hjertet og kroppen i topform

Nu starter Hjerteforeningens nye tilbud til indbyggerne i Randers. Fra den 8. august kan man møde Hjerteforeningens personale hver 14. dag i Randers Sundhedscenter.


- Med det nye tilbud om rådgivning kommer vi tættere på borgerne og bliver synlige i lokalsamfundet, siger Hanne L. Andersen, leder af Hjerteforeningens rådgivningscenter i Århus.


- Vi håber, at mange vil benytte sig af tilbudet om rådgivning tæt på deres bolig. Hvis ordningen bliver en succes, og der er mange besøgende, kan vi med tiden udvide åbningstiden, siger hun.


Man har mulighed for at møde både sygeplejersker og en diætist og få input til en sundere hverdag og svar på spørgsmål om hjerte- og kredsløbssygdom samt få målt blodtryk, kolesterol, blodsukker og taljemål.


Den nye rådgivning er placeret i Randers Sundhedscenter, Vestervold 4, Randers. Åbningstid er onsdage i lige uger kl. 10-14. Første gang er den 8. august.


Rådgivningen fejres med en reception den 5. september kl. 12-14, hvor interesserede er velkomne.

Hør mere om tilbudene hos lederen af Århus Rådgivningscenter, Hanne L. Andersen, mail: [email protected], tlf.: 86 18 55 10.


Læs mere om Hjerteforeningens rådgivning på www.hjerteforeningen.dk

Kontakter


Emner


Helse