PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/m%C3%A5ske-danmarks-st%C3%B8rste-pilgrimsvandring-10581

Måske Danmarks største pilgrimsvandring

Pressemeddelelse juli 6, 2010 Livsstil

Oldkirkelige traditioner og åndelige discipliner genopdages og giver overskud i hverdagen i 2010

Luftfoto SommerOase 2008

De mere end 4000 deltagere på SommerOase, den kristne sommerfestival, der for 9. gang i år afholdes ved Rudehøj Efterskole i Odder i uge 29, kommer fra hele Danmark for at holde ferie med fokus på Gud, fællesskab og fest. 

”Med SommerOase skaber vi en ramme, hvor man kan undersøge og blive klogere på det med Gud, sig selv og den verden, vi er en del af,” fortæller Anne Mie Skak Johanson, landsleder i DanskOase, organisationen bag den populære festival. 

I år inviteres til Danmarks største pilgrimsvandring. Onsdag d. 21. juli går alle festivalens deltagere på fælles pilgrimsvandring fra kl. 11-17, med ruter på 4, 8 og 13 km i Odder og omegn, alt efter alder og temperament. 

Anne Mie Skak Johanson forklarer: ”Alle har brug for et afbræk i en forjaget hverdag – og gamle kirkelige traditioner, som pilgrimsvandringer, bliver for tiden genopdaget. Pilgrimsvandringer, tidebønner og åndelige discipliner er gennemprøvede rutiner, der kan skabe et eftertragtet rum til eftertanke og refleksion. Vi inviterer i år deltagerne til at undersøge og afprøve nogle af de åndelige discipliner og kirkelige traditioner i løbet af ugen.” 

Og så er SommerOase en ferieuge med alt hvad det indebærer af fodboldturneringer, grill-aftener, sandkasse-lege, café-koncerter, salsadans, sene aftner i landsby-teltene og lang morgenkaffe i forteltene. Anne Mie Skak Johanson fortæller: ”DanskOase arrangerer en stor, sjov og sprudlende sommerfestival. Det må godt være fedt og fantastisk at feste sammen – også når det har noget med kristendom at gøre.”

Hele festivalen er åben for alle, og torsdag d. 22. juli er gratis gæstedag. Her kan nysgerrige gratis være med og mærke stemningen, besøge venner og opleve fællesskabet. I år kan man også torsdag kl. 15.00 i Store Telt opleve årets børnemusical med 250 børn, arrangeret og ledet af gospel-dirigenten Hans Christian Jochimsen. 

Den kristne festival er i støt vækst, og i 2009 rundede det samlede deltagerantal 4500. Anne Mie Skak Johanson forklarer: ”Vi ser en stigende efterspørgsel efter en autentisk kristentro, der kan give mening og retning i det liv, vi faktisk lever. En tro, der gør en forskel i en af verdens højeste levestandarder med høj intellektualitet, travlhed og jagt på succes. Et voksende antal deltagere er i forvejen ikke kirkevante, og de bruger ugen til at opdage mere om hvordan kristentro kan se ud i 2010.” 

Presse
Kom og besøg os - presse er velkommen hele ugen. Hop omstillingen over, og kontakt den presseansvarlige direkte på mobil 5051 6596. Du kan få udleveret en pressemappe med trykte materialer i receptionen, når du ankommer. 

Tid og sted
SommerOase foregår i perioden 17.-23. juli 2010 ved Rudehøj Efterskole, Rude Havvej 11, 8300 Odder

Yderligere information

Youtube: Danskoase.dk

Sommeroase.dk

Landsleder Anne Mie Skak Johanson: Mail: [email protected], tlf.: 8654 3604

Konferenceleder Michael Sjælland: Mail: [email protected], tlf.: 5051 6494

Kommunikationsleder Natalie Videbæk Munkholm: Mail: [email protected], tlf. 5051 6499

DanskOases sekretariat, Rude Havvej 11, 8300 Odder, Mail: [email protected], tlf. 8654 3600

Presseweb: presse.sommeroase.dk

Fotos:Pics.danskoase.dk

Lyd:Download.danskoase.dk

Video:Youtube.com/Sommeroase09 og youtube.com/sommeroasevideoteam

Kontakter


Emner


Livsstil