Lyst egetræ er in
Pressemeddelelse september 19, 2003 LivsstilLyst egetræ er in
Det skyldes bl.a., at det smukke lyse egetræ har en kraftfuld, men samtidig elegant udstråling. Kombineres egetræet med glas, stål, aluminium og granit kan der skabes et fantastisk flot køkken med et eksklusivt look.
Kunderne efterspørger i stigende grad enkelhed og rene linier. Både når det handler om design og om materialevalg. På den baggrund har BIGA Køkken & Bad A/S udviklet modellen CASA i lyst egetræ, som netop nu kan ses i butikkerne.
Det lydløse køkken
BIGA præsenterer den nye låge ved et åbent hus arrangement i weekenden den 4. og 5. oktober 2003 fra kl. 10 til 16. Samtidig præsenteres en nyhed, der kræver absolut stilhed. Som den eneste køkkenproducent på markedet kan BIGA nemlig nu levere lydløse lukkemekanismer til både dine låger og skuffer. SILENCE-systemet bremser dine låger og skuffer blødt og får dem til at lukke i én stille og lydløs bevægelse.
Patenteret teknik har gjort det muligt at skabe det lydløse køkken. Det betyder, at du kan nyde dit nye køkken uden lyden af smækkende låger og skuffer. Samtidig reducerer SILENCE-systemet risikoen for, at små fingre kommer i klemme i skuffen. Og uanset om lågerne eller skufferne smækkes hårdt i, vil lukkemekanismerne bremse bevægelsen, lige inden lågen går imod skabet. Derefter trækkes de sidste centimeter af skuffen skånsomt ind.
BIGA er en landsdækkende køkkenkæde med 33 køkkencentre i Danmark
BIGA er skræddersyede kvalitetskøkkener, som både er udviklet, produceret og solgt med omtanke. Køkkenerne ordreproduceres på fabrikken i Hjorthede ved Bjerringbro efter kundens ønsker og behov og rummets muligheder. Det betyder, at alle de mere end 4000 køkkener, som BIGA leverer hvert år, er unikke løsninger, der er specielt designet og produceret til den enkelte kunde.
BIGA er 100% dansk-ejet og har 40 års erfaring med fremstilling af individuelle indretninger til køkken, bad, bryggers og garderobe. I dag er der over 50 butikker i Skandinavien.
Yderligere information kan fås hos BIGA Køkken & Bad A/S på tlf. 86 68 60 33 eller på www.biga.dk. Her kan du også bestille BIGA MAGASINET med 124 sider gratis boliginspiration til køkken, bryggers, bad og garderobe.
Kontakter
Lene Svinning Andersen
BIGA Køkken & Bad✉ lene@******* Vis...
☎ 86 68****** Vis...
http://www.biga.dk
Emner
Livsstil