PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lynrenovering-p%C3%A5-h%C3%A6derkronet-gymnasium-16757

Lynrenovering på hæderkronet gymnasium

Pressemeddelelse september 16, 2013 Byggeri

Curacon A/S har kun seks ugers efter opstart afsluttet totalrenovering på Christianshavns Gymnasium, der blandt andet har fået nyt stort lærerværelse med køkken og en ny multisal

Renovering i lyntempo på Christianshavns Gyumnasium
Curacon A/S i Herlev har efter kun seks uger afsluttet en omfattende renovering på Christianshavns Gymnasium, der foruden ny multisal og nyt stort lærerværelse med garderobe og tekøkken blandt andet har fået nye installationer til varme og vand, ligesom gymnasiets pædagoiske værksted er nyindrettet og en række klasselokaler har fået optimeret ventilation og akustik.

- En spændende udfordring med snæver tidsplan og skarpe krav til kvaliteten.

Det er tømrermester Ole Eriksen fra det halvandet år gamle håndværksfirma Curacon A/S, der gør status efter seks ugers intensiv totalrenovering på det snart 130 år gamle Christianshavns Gymnasium i Bådsmandsgade – en opgave, der er gennemført i storentreprise efter projekt udarbejdet af Rønnow Arkitekter A/S.

- Som led i opgaven har vi totalrenoveret og forvandlet pigernes gamle gymnastiksal til nyt, moderne multirum med direkte adgang til skolegården gennem tre nye glasdøre, ligesom vi har nyindrettet gymnasiets pædagoiske værksted.

- Derudover har vi nedlagt det store eksisterende køkken og lagt det sammen med gymnasiets lærerværelse, som i forbindelse med udvidelsen er totalrenoveret med nye bærende konstruktioner, nye elinstallationer, nye gulve og lofter samt ny garderobe og et nyt moderne køkken. Dette har skabt et nyt luftigt rum til skolens lærere, fortæller Ole Eriksen.

Detaljeret byggestyring

Ole Eriksen pointerer, at kombinationen af et gammelt hus, kompromisløse krav til kvalitet, udstrakte hensyn til skolens drift samt involvering af alle fag i en endog meget stram tidsplan med samtidig deltagelse af alle fag har stillet betydelige krav til styringen af arbejdet, og fortsætter:

- Opgaven har krævet en meget detaljeret og løsningsorienteret byggestyring med mange afgørende nu-og-her-beslutninger. Det har stillet ganske særlige krav til byggeledelsen, der i tæt løbende dialog med bygherre og rådgiver dag for dag med omhu har ’håndstyret’ fagenes arbejde på stedet for at sikre optimale og effektive arbejdsgange uden at gå på kompromis med krav til kvaliteten.

- I det lys har kravene om fleksibilitet og samarbejde fagene imellem været betydelige, ligesom kravene til den enkelte håndværkers faglige og menneskelige kompetencer har været afgørende for et godt resultat, der matcher firmaets vision om gennem omhu at sikre høj kvalitet til tiden og prisen, slutter tømrermesteren fra Curacon A/S, der for øvrigt fortsætter på Christianshavns Gymnasium med som en tillægsopgave at renovere et eksisterende auditorium.

Rammetekst:

Efter en svær opstart i foråret 2012 har Curacon A/S i Herlev bidt sig fast i markedet som nicheorienteret håndværksfirma med speciale i kontorindretning og -ombygning, hospitals- og institutionsbyggeri, restaurering og renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger samt tømrerentrepriser.

Firmaet, der i dag beskæftiger 45 medarbejdere, er netop nu blandt andet aktuel med aflevering af omfattende renovering på Christianshavns Gymnasium og aflevering af ombyggget og nyindrettet kontorbygning for Post Nord i Bernstorfgade, ligesom firmaet er langt fremme med tagrenorenovering på Kampsax-kollegiet med 531 værelser i tilknytnng til DTU i Lyngby.

Billedtekst:

Curacon A/S i Herlev har efter kun seks uger afsluttet en omfattende renovering på Christianshavns Gymnasium, der foruden ny multisal og nyt stort lærerværelse med garderobe og tekøkken blandt andet har fået nye installationer til varme og vand, ligesom gymnasiets pædagoiske værksted er nyindrettet og en række klasselokaler har fået optimeret ventilation og akustik.

Yderligere oplysninger:

Curacon A/S, tømrermester Ole Eriksen på telefon 20 82 52 26

Curacon A/S, adm. direktør Steen Honoré Jepsen på telefon 24 22 17 97

Kontakter


Emner


Byggeri


Tømrermester Ole Eriksen, Curacon A/S
Kombinationen af et gammelt hus, kompromisløse krav til kvalitet, udstrakte hensyn til skolens drift samt en endog meget stram tidsplan med samtidig deltagelse af alle fag har stillet betydelige krav til styringen af arbejdet på Christianshavns Gymnasium, konstaterer tømrermester Ole Eriksen fra Curacon A/S.
Hent | 0,39 MB | 890 x 658 | .jpg

Lynrenovering på hæderkronet gymnasium
Curacon A/S i Herlev har efter kun seks uger afsluttet en omfattende renovering på Christianshavns Gymnasium, der foruden ny multisal og nyt stort lærerværelse med garderobe og tekøkken blandt andet har fået nye installationer til varme og vand, ligesom gymnasiets pædagoiske værksted er nyindrettet og en række klasselokaler har fået optimeret ventilation og akustik.
Hent | 0,05 MB | 270 x 360 | .jpg

Renovering i lyntempo på Christianshavns Gyumnasium
Curacon A/S i Herlev har efter kun seks uger afsluttet en omfattende renovering på Christianshavns Gymnasium, der foruden ny multisal og nyt stort lærerværelse med garderobe og tekøkken blandt andet har fået nye installationer til varme og vand, ligesom gymnasiets pædagoiske værksted er nyindrettet og en række klasselokaler har fået optimeret ventilation og akustik.
Hent | 2,2 MB | 2304 x 1728 | .jpg

Chg2
Hent | 2,42 MB | 1901 x 1426 | .jpg

Zip og hent alle filer