PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lundbeck-du-er-uansvarlig-medicinen-den-er-farlig-13686

Lundbeck du er uansvarlig – medicinen den er farlig!

Pressemeddelelse maj 31, 2012 Helse

Demonstration og mindehøjtidelighed fredag den 1. juni i København

Kors

Psykiatribrugere har i gennemsnit et ca. 20 år kortere liv end andre. Sundhedsmyndigheder og medicinalindustri forsøger at bortforklare den store overdødelighed med henvisning til den enkelte psykiatribrugers livsstil. I virkeligheden kan både antidepressiv og antipsykotisk medicin forårsage hjertestop og dødelig forgiftning og øge risikoen for livstruende følgesygdomme og selvmord. Der forskes og oplyses alt for lidt i og om sammenhængen mellem psykiatri-medicin og dødsfald, ligesom der i alt for ringe omfang følges op på alvorlige bivirkninger.

For at rette offentlighedens opmærksomhed mod de mange, helt urimelige medicinrelaterede dødsfald i psykiatrien mødes nuværende og tidligere psykiatribrugere. pårørende mv. fra hele landet til demonstration og mindehøjtidelighed fredag den 1. juni. Demonstrationen starter ud for Lundbecks fabrik på Ottiliavej i Valby kl. 12 og går til Rådhuspladsen i København. Her vil der fra kl. 13 til 18 være en række taler, musikindslag og mindetøjlighed. Blandt talerne er SF’s psykiatriordfører Õzlem Cekic og psykiatriordfører for Enhedslisten Stine Brix. Gadepræst Mia Rahr Jacobsen står for mindehøjtideligheden og desuden er der musikindslag ved Burnin Red Ivanhoe, Mademoiselle Karen, Fri Galaxe, Arne Würgler m.fl.

Demonstrationen er arrangeret af LAP - Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere og støttes af Bedre Psykiatri Ungdom - Landsforeningen for unge pårørende, SIND Ungdom og Foreningen Død i Psykiatrien. For nærmere oplysninger om arrangementet henvises til www.lap.dk

Kontakter


Emner


Helse