PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/london-er-skandinavernes-favorit-10746

London er skandinavernes favorit

Pressemeddelelse juli 20, 2010 Turisme

Expedia.dk vil fremover hvert kvartal offentliggøre en oversigt over de mest populære rejsemål, beregnet ud fra antallet af solgte rejser. For første kvartal af 2010 er resultatet tydeligt. I både Danmark og Norge er London den destination, som flest mennesker har købt en rejse til, og i Sverige er den britiske hovedstad kun er overgået af svenskernes egen hovedstad Stockholm som det mest populære rejsemål

"Der bliver talt meget om nye og eksotiske rejsemål, men når det kommer til stykket, er det forsat klassiske destinationer som London, Rom og Paris, der sælger. Det kan skyldes, at man i de velkendte storbyer føler sig mere sikker på en god rejseoplevelse og i forvejen kender til eksempelvis Londons kendte historiske attraktioner, de fremragende muligheder for shopping samt byens mange parker og flotte museer. Det er tydeligt noget der falder i skandinavernes smag." siger David Bækholm fra expedia.dk, som er verdens største online-rejsebureau og tilbyder enkle rejseløsninger til populære europæiske rejsemål. Virksomheden har således kunnet mærke en stigning i interessen for booking af rejser og hoteller til storbyer såsom Prag og Stockholm. Flyrejser og hotelophold i London topper dog listen som Skandinavernes mest søgte rejsemål.

Selvom London - og altså også Rom og Paris - ligger højt på listen over de mest solgte rejsemål blandt os skandinaver, er der dog forskelle på, hvilke byer og destinationer henholdsvis danskerne, nordmændene og svenskerne foretrækker. Tydeligst er det, at Tyskland i den grad har fået et godt tag i danskerne, idet både Hamborg og Berlin er på danskernes top 10, mens end ikke Berlin er med blandt de ti mest populære rejsemål i Sverige og Norge:

"At danskerne i den grad har taget Berlin til sig som en favoritdestination har været tydeligt i noget tid. Omtalen af Berlin i de danske medier har været markant, og samtidig købte mange danskere lejlighed i Berlin, da priserne var lave, hvilket selvfølgelig giver udslag på rejsetrafikken. Desuden er hotellerne i Berlin vel repræsenteret i begge ender af prisskalaen, hvilket også har intensiveret interessen for den tyske hovedstad. Mere opsigtsvækkende er det, at Hamborg er at finde på top ti-listen over de mest populære rejsemål. Det viser, at danskerne har fået øje på havnebyen, der med sine næsten to millioner indbyggere og et blomstrende kultur- og restaurationsliv har masser af byde på," fortæller David Bækholm.

Fakta:

Listen over de ti mest populære rejsemål i Danmark, Sverige og Norge målt på titusindvis af solgte rejser på expedia.dk, expedia.se og expedia.no i januar, februar og marts.

Danmark:

  • 1. London, United Kingdom
  • 2. Copenhagen, Denmark
  • 3. Rome, Italy
  • 4. Berlin, Germany
  • 5. Paris, France
  • 6. Barcelona, Spain & Canary Islands
  • 7. New York, United States of America
  • 8. Prague, Czech Republic
  • 9. Hamburg, Germany
  • 10. Stockholm, Sweden 

Sverige: 

  • 1. Stockholm, Sweden
  • 2. London, United Kingdom
  • 3. Rome, Italy
  • 4. Barcelona, Spain & Canary Islands
  • 5. New York, United States of America
  • 6. Paris, France
  • 7. Copenhagen, Denmark
  • 8. New York, United States of America
  • 9. Dubai, United Arab Emirates
  • 10. Prague, Czech Republic 

Norge: 

  • 1. London, United Kingdom
  • 2. Oslo, Norway
  • 3. Paris, France
  • 4. Rome, Italy
  • 5. Copenhagen, Denmark
  • 6. Stockholm, Sweden
  • 7. Prague, Czech Republic
  • 8. Amsterdam, Netherlands
  • 9. Barcelona, Spain & Canary Islands
  • 10. New York, United States of America

Om Expedia:
Expedia er verdens største online-rejsebureau og udbyder enkle og overskuelige rejser og rejserelaterede ydelser til nærmest alle kontinenter og mere end 110.000 hoteller, hundredvis af flyselskaber, biludlejningsfirmaer og destinations bestemte servicepartnere.

Expedia.dk giver danske rejsende mulighed for at bestille praktisktalt alle tænkelige alle ferier et og samme sted, med adgang til de ovennævnte tjenester. Expedia.dk har danske kundesupport alle ugens syv dage fra 08.00 til 22.00 og 09.00 til 22.00 i weekenderne.

Få adgang til vores database:

Som verdens største online-rejsebureau med tusindvis af solgte rejser dagligt har vi adgang til en af de mest detaljerede databaser i verden på forbrugernes rejseadfærd. Hvis du som journalist eller medier vil have specifik viden til et emne du eller I er ved at skrive om, så tøv ikke med, så kontakt os.

Emner


Turisme