Lokal bredbåndsleverandør går ind i priskrigen
Pressemeddelelse september 11, 2006 ITDrastisk fald på bredbåndspriser
Med faldende priser hos de landsdækkende bredbåndsleverandører, er der kamp til stregen om bredbåndskundernes gunst. Struer Net går nu til modangreb i krigen om de danske bredbåndskunder, og sænker priserne med op til 25 % på sine bredbåndsprodukter.
”Vi satser på at styrke vores position på et stærkt konkurrencepræget marked. Med lavere priser, og en bedre service, vil vi sikre fortsat kundevækst i de kommende år. Vi tror på, at kunderne vælger en bredbåndsleverandør, der har udstyr og vilje til at løse deres problemer hurtigt, fleksibelt og til konkurrencedygtige priser.” siger Anders Moos, administrerende direktør hos Struer Net.
Prisfaldet træder i kraft pr. 11. september, og det er ikke kun nye kunder der får glæde af de lavere priser. Eksisterende kunder vil automatisk blive opgraderet til en væsentlig højere hastighed, uden stigning af den månedlige abonnementspris, mens andre vil opleve et prisfald på deres nuværende bredbåndsprodukt.
”Struer Net vil for kun 249 kr. kroner om måneden levere en bredbåndsforbindelse med en hastighed på 1 Mbit/s pr. sekund, med samme høje serviceniveau som tidligere.”, siger Anders Moos.
Med de nye lavere priser fra Struer Net, er der indledt en prisoffensiv, til gavn for Midt- og Vestjyske bredbåndskunder. Dermed er det også blevet økonomisk muligt for langt de fleste husstande at få hurtigt bredbånd.
Struer Net kobler op i endnu flere byer
Fra 11. september får endnu flere mulighed for at få Struer Net bredbånd. Struer Net udvider nemlig sit dækningsområde, og vil pr. 11. september kunne levere prisbilligt bredbånd til kunder i det meste af midt- og Vestjylland, hvor det tidligere kun har været muligt i 14 udvalgte byer.
”Selv om vi nu kan levere bredbånd til væsentlig flere husstande, går vi på ingen måde på kompromis med kvaliteten af vores service. Vores kunder skal fortsat kunne mærke, at de vælger en mindre lokal udbyder med en overskuelig organisation, der har såvel fleksibilitet som kapacitet til at reagere lynhurtigt på kundernes skiftende behov”, siger Anders Moos.
Mere Fart på Struer Net
Struer Net skruer op for hastigheden med et helt nyt produkt. Kunderne har pr. 1. september fået mulighed for at få op til 20 Mbit/s. Produktet henvender sig dels til private, der har behov for meget høj hastighed til f.eks. at se tv eller film over nettet, og dels til virksomheder, der har behov for at modtage og sende tunge filer. Prisen for en 20 Mbit/s linje er 849 kr. pr. måned.
Prisforskellen - eksempler:
Eksempel:
Nuværende pris: 2048/128 Kbit/s: 359 kr. pr. måned
Ny pris pr. 11/09: 2048/128 Kbit/s: 299 kr. pr. måned
De nye priser pr. 11. september findes i vedhæftede fil.
Struer Net er en af de førende udbydere af bredbånd i Midt- og Vestjylland. Med fokus på værdier som fleksibilitet og omkostningsbevidsthed, tilstræber Struer Net at udbyde bredbånd til markedets bedste priser, med markedets bedste service. Virksomheden der blev grundlagt i 1996, som en lokal hostingudbyder for webbureauer og lokale virksomheder, begyndte i 2003 at tilbyde bredbåndsløsninger til private og erhvervslivet. I dag er bredbåndsløsninger til private og virksomheder, Struer Nets primære forretningsområde.
Kontakter
Emner
IT