PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/logpoint-tilf%C3%B8jer-ueba-til-sin-n%C3%A6ste-generations-siem-platform-23941

LogPoint tilføjer UEBA til sin næste-generations SIEM platform

Pressemeddelelse september 18, 2017 Cybsersecurity Machine Learning LogPoint Automatisk læring SIEM Fortscale UEBA

LogPoint og Fortscale indgår samarbejde om at integrere Presidio UEBA teknologien i LogPoints SIEM-løsning. Det gør det muligt for LogPoints kunder at opdage ondsindet netværksaktivitet ved brug af avanceret Machine Learning-analyse - integreret i LogPoint SIEM- platformen

København, San Francisco –  18. september 2017 – LogPoint, som leverer fremtidens SIEM og Big Data analyseplatform, og Fortscale som er en pioner indenfor User and Entity Behavioral Analytics (UEBA), har i dag indledt et samarbejde om at tilbyde en integreret UEBA og SIEM løsning. Partnerskabet gør det muligt for virksomheder at opdage og forebygge datalækager og beskytte sig mod kompromitterede login-oplysninger, misbrug af brugerkonti og andre udefinerede trusler.

”Hos LogPoint er vi meget bevidste om værdien af at arbejde sammen med innovative virksomheder som Fortscale for at øge værdien af vores egen platform”, siger Christian Have, som er Chief Product Officer hos LogPoint. ”Vi er meget begejstrede for den forøgelse af vores analyse egenskaber og evne til at opdage angreb, som denne løsning giver vores kunder. Med en skalerbar platform, en forudsigelig licensstruktur og en out-of-the-box løsning, som kræver et minimum af konfiguration, vil vortes partnere og kunder få nem adgang til de fordele, som Machine Learning giver – og høste fordelene fra dag et. Samarbejdet med Fortscale understøtter vores ambition om at blive endnu bedre til at opdage og forebygge angreb uden at øge arbejdspresset på analytikerne og sikkerhedsspecialisterne”.

“Vi er meget begejstrede for samarbejdet med LogPoint, som er en af de hurtigst voksende og mest innovative SIEM leverandører på markedet”, siger Idan Tendler, grundlægger og CEO i Fortscale. “Jeg er overbevist om, at LogPoints kunder meget hurtigt vil høste fordelene ved automatisk læring og adfærdsanalyse, som vil være 100 % integreret i deres it-sikkerhedsstruktur”.

LogPoint har opnået den højeste karakter i ”Gartners Peer Insights”, bl.a. for fremragende teknologi, support og implementering. LogPoint giver virksomheder og organisationer mulighed for proaktivt at overvåge deres netværk og lynhurtigt opdage og reagere Cybersecurity-trusler. Samtidig sikrer LogPoint platformen, at man lever op til love og standarder, f.eks. revisionsregler, ISO standarder, den engelske GPG13 lovgivning og EU’s nye persondatadirektiv (GDPR). En effektiv SIEM løsning er hjørnestenen i sikkerheden for enhver virksomheds netværk og LogPoints SIEM og Big Data analyseplatform er ekstremt hurtig, skalerbar og fleksibel. LogPoints platform kan både leveres som en intern løsning i virksomheden, drives i samarbejde med en partner eller leveres udefra via en Managed Security Service Provider (MSSP).

Fortscales prisvindende UEBA-teknologi kombinerer avanceret Machine Learning og Big Data analyse, som giver mulighed for hurtigt at opdage og forebygge ondsindet aktivitet. Fortscale tilbyder en out-of-the-box løsning uden behov for kompliceret konfiguration, som på baggrund af alarmer, logs og anden netværksdata giver et reelt beslutningsgrundlag, som gør det muligt at udpege og prioritere håndteringen af trusler som f.eks. kompromitterede login-oplysninger, datalækager og intern misbrug af brugerkonti.

LogPoint vil integrere Fortscales Presidio-teknologi i version 6.0 af LogPoint platformen. Den samlede løsning vil give kunderne mulighed for at bruge Machine Learning som en tilgang til at opdage ukendte trusler og reagere på trusler, som reelt ikke kan opdages på andre måder. Kunderne vil få fordelen ved hurtigere opdagelse, men også bedre beviser og dokumentation i forbindelse med undersøgelse af sikkerhedsbrud. Kombineret med større præcision og forbedret effektivitet, vil det betyde en dramatisk reduktion i den tid som analytikere og sikkerhedsspecialister skal bruge for at imødegå trusler.

Ved at integrere Fortscales teknologi i LogPoint, bliver UEBA-teknologien tilgængelig for en helt ny gruppe af virksomheder. Selv mindre organisationer der ikke har et dedikeret en netværkssikkerheds-funktion, kan nu høste fordelene ved User and Entity Behavioral Analytics.

For yderligere oplysninger, besøg www.logpoint.com.

***

Yderligere oplysninger:
LogPoint
Media relations
Tlf.: 2785 5004
E-mail: [email protected]
www.logpoint.com

 


Mads Lindberg
Kommunikationsrådgiver
Copenhagen Advisors

Tlf.: 3031 7141
E-mail: [email protected]

 

Om LogPoint:
LogPoint er en Dansk SIEM-pioner, som lancerede sin SIEM platform i 2008. Den benyttes i dag af mere end 300 virksomheder, som hver dag oplever hvordan LogPoint gør en forskel. LogPoints teknologi er designet til at give indsigt i store datamængder og give brugerne mulighed for at tilpasse løsningen til deres specifikke behov, lige fra at beskytte virksomheden mod cyberkriminalitet og svindel til at optimere virksomhedens netværk og sikre overholdelse af regler og standarder. LogPoint tilbyder markedets mest fleksible platform til indsamling, analyse og overvågning af alle typer data, hvad enten de er skabt af applikationer, databaser, infrastruktur eller andre enheder. LogPoint platformen er skalerbar og giver nemt mulighed for at visualisere virksomhedens datastrømme, uanset hvor komplekst netværket er, og uanset hvor store datamængderne er. LogPoint har kontorer i flere europæiske lande og partnerskaber overalt i verden. For yderligere oplysninger besøg Logpoint.com eller kontakt os på: [email protected]

Om Fortscale Security:
Fortscale redefinerer Behaviorial Analytics, med den første integrerbare løsning, som gør analyse af brugeradfærd tilgængelig for alle. Fortscale automatiserer leverancen og brugen af Behavorial Analytics i netværkets sikkerhedsmæssige infrastruktur og integrerer det med de øvrige lag af sikkerhed, så analyserne kan bruges til hurtigt at opdage og identificere sikkerhedsrisici, forbedre beslutningsgrundlaget og styrke sikkerheden. Som en integreret løsning behandler Fortscale den indsamlede data fra netværket vha. Big Data analyseteknologi og avanceret automatisk læring som autonomt kortlægger mønstre og hurtigt og effektivt identificerer anomal, høj-risiko aktivitet. Med opbakning fra Intel Capital, Blumberg Capital, Swarth Group, CerraCap Ventures, UST-Global, CME Ventures, Evolution Equity og Valor Capital, leverer Fortscales teknologi den viden og indsigt, der skal til for at afsløre skjulte angreb og trusler indefra og forbedre effektiviteten i virksomhedens sikkerhedsløsninger. For mere information besøg: www.fortscale.com

Emner


Cybsersecurity Machine Learning LogPoint Automatisk læring SIEM Fortscale UEBA