PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lmc-vil-dominere-vinteren-11251

LMC vil dominere vinteren

Pressemeddelelse oktober 26, 2010 Livsstil

Den tyske producent af campingvogne, LMC, vil med ny modelserie forsøge at overtage dominansen på markedet for vintercampister

Tommy Rasmussen, LMC Forhandlerforening
Tommy Rasmussen opfordrer til at bestille sin nye campingvogn i god tid, da man ikke længere producerer til lager.

Ambitionerne er i top hos LMC, der netop nu lancerer fabrikkens ny modelserie for vintercampister, Scandica. Målet er ikke bare at æde sig ind på men helst at dominere et stærkt ekspanderende marked.

Campingpladser i hele Skandinavien og på de sydlige skisportsdestinationerne investerer millioner i faciliteter, der tilfredsstiller selv de mest krævende vintercampister. Men der, hvor det hele starter for en campist, er i campingvognen. Og som Tommy Rasmussen fra LMC Forhandlerforening siger, har den tyske producent lyttet til især skandinavernes behov.

”Vi har i Skandinavien i modsætning til i mange andre europæiske lande efterspurgt campingvogne, der imødeser det perfekte indemiljø, som kan klare selv de mest ekstreme vejrforhold. Og her har for eksempel køkkenet en central plads. På grund af vores klima, er det for os i selve campingvognen og ikke i forteltet, at samværet foregår. En campingvogn skal være lun, praktisk, komfortabel og hyggelig på dansk”, siger Tommy Rasmussen.

”Og vi må konstatere, at LMC har lyttet og er gået hele vejen. Der er ikke tvivl om, at de satser stort med Scandica. Derfor overgår modelserien på mange områder de stærkeste konkurrenter, når det handler om vinterkomfort”, siger han.

Her i ugen op til Camping Branchens åbent hus arrangement i weekenden er Scandica ved at finde vej fra Tyskland til de danske LMC-forhandlere og som Tommy Rasmussen siger:

”For helt at forstå, hvor gennemgribende LMC’s arkitekter og teknikere har grebet udfordringen i at skabe den ultimative vintervogn, kræver det en minutiøs gennemgang ude hos forhandleren”.

Scandica-serien består af fem modeller, der alle grundlæggende er opbyggede ens. Væg og tag er på 45 mm uden trælister for at eliminere kuldebroer. Gulvet er på hele 50 mm og alt er gennemisoleret med styrofoam.

Det avancerede ALDE varmesystem er zoneopdelt, så man kan holde forskellig temperatur i henholdsvis sove- og opholdsafdeling. I badeværelset er der varmeslanger i såvel gulv og væg, der så fungerer som håndklædetørrer. Garderobeskabet er opvarmet og fungerer som tørreskab til det våde skitøj, sko og støvler. En anden smart detalje er en komfortabel skiboks med integreret afløb.

”Og midt i hele herligheden er det supermoderne køkken med hævet køleskab, kogeblus, emfang og bageovn. I de tandemakslede vogne er kogeblus, ovn og varmeskab en fuld enhed, som vi kender det hjemmefra. Hele vognen er gennemventileret, så der er permanent cirkulation af varm luft også bag møblerne. Det giver en uovertruffen komfort”, siger Tommy Rasmussen, der opfordrer til at handle hurtigt, hvis man vil have del i herlighederne inden skiferien.

”Da man ikke længere producerer til lager, gælder det om at bestille sin vogn i god tid. Men det kan så gøres til absolut konkurrencedygtige priser”, siger han og fortæller, at den billigste Scandica koster godt 233.000, mens topmodellen fås for 334.400 kroner.

Kontakter


Tommy Rasmussen

LMC Forhandlerforening
info@******* Vis...
5614**** Vis...

Emner


Livsstil


Tommy Rasmussen, LMC Forhandlerforening
Tommy Rasmussen opfordrer til at bestille sin nye campingvogn i god tid, da man ikke længere producerer til lager.
Hent | 0,51 MB | 1181 x 1772 | .jpg

Zip og hent alle filer