PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lmc-60-%C3%A5rs-campinghistorie-med-udvikling-og-succes-21458
ad

LMC: 60 års campinghistorie med udvikling og succes

Pressemeddelelse juli 9, 2015 Ferie Camping LMC

Fra den legendariske ”Knospe” campingvogn bygget af Heinz Austermann i 1955, til Erwin Hymers overtagelse i 1991 er der sket meget på de 60 år LMC har eksisteret. LMC er i dag en af de mest fremtrædende spillere i Erwin Hymer gruppen. LMC er bygget på stolte traditioner og godt håndværk. Og leverandør af verdens bedste ferieform, Camping.

Vintage 01jpg
Det startede bare som en løsning på et personligt problem...

Alt har en historie…

Alt begyndte med en stor passion for campinglivet. Heinz Austermann, kunstmaler og læge, besøgte allerede i 40´erne mange forskellige teltpladser når han og hans hustru rejste rundt i Europa. For ikke at blive besværet af regn og dårligt vejr, udviklede han i 1950 campingvognen ”Falter” og i 1955 campingvognen ”Knospe”. Det var til at starte med bare for at dække deres eget behov, men idéen blev hurtigt efterspurgt af andre. Med produktionen af ”Knospe” campingvognen i 1955, blev første kapitel i en succesrig historie om LMC Caravan GmbH & Co. KG. skrevet.

Sammen med 15 medarbejdere fremstillede Heinz Austermann de følgende år mange variationer af ”Knospe” campingvognen på fabrikken i Sassenberg. I midten af 60´erne solgte han fabrikken til Wilhelm Saure. Hurtigt efter opstod de legendariske modelserier ”Lord” og ”Münsterland”. I 70´erne blev dele af produktionen flyttet til Rheine og Warendorf. Men fra 1981 blev hele produktionen koncentreret om Rudolf-Diesel-StraBe i Sassenberg, hvor fabrikken er beliggende i dag.

I 1991 overtog Erwin Hymer firmaet og en ny era begyndte i Sassenberg. I de følgende 20 år blev der gjort gentagende investeringer i udbygning af produktionen. Og med klog markedsføring og en masse nytænkning, ledte Erwin Hymer firmaet LMC til at få en førende markedsposition inden for letvægtskonstruktioner. I dag bliver der produceret ca. 3000 campingvogne og 1600 autocampere af LMC i Sassenberg.

Jubilæumsmodel – en masse campingvogn for pengene

I anledning af jubilæumsåret skyder LMC det hele i gang med en jubilæumsmodel der er spækket med udstyr og smarte detaljer. LMC Vivo 490 E. Den er fyldt med ekstraudstyr til en værdi på over 22.500,- kr.

Den 7,23 meter lange og 2,33 meter brede campingvogn har en totalvægt på 1.800 kg. Campingvognen har to enkeltsenge og en rummelig rundsiddegruppe der nemt kan redes op til to ekstra opredninger. Køkkenet er velfungerende og funktionelt og der er et praktisk toiletrum. LMC er kendt for meget opbevaringsplads og det er der selvfølgelig også i denne campingvogn. Frivægten er på hele 434 kg. så der er masser af plads til bagage både fysisk og vægtmæssigt.

Udstyrspakken der følger med denne jubilæumsmodel gør at du faktisk ikke selv behøver at købe noget ekstraudstyr til campingvognen. Den kommer med den populære Truma XT mover, Isabella Capri Coal fortelt med carbon X stænger, Cykelstativ, Truma Therme varme, sikkerhedsdør med myggenet og affaldsspand, indikator for ferskvand, fjernbetjening til forteltslampen, samt hele autark pakken. Og selvfølgelig ikke at forglemme LMCs banebrydende Long Life Technology (LLT) der giver 12 års tæthedsgaranti, glasfibertag m.m..

Designmæssigt er der selvfølgelig også kræset for detaljerne. Det ydre design er specielt for jubilæumsmodellen, den kommer med alu-fælge og et smart 60 års jubilæumslogo pryder bagenden af campingvognen. Det indre design er der også kræset om, da polsteret i siddegruppe er specielt for denne model. Også her, præger et 60 års jubilæumslogo stoffet.

Jubilæumsmodellen kommer i et begrænset antal – 60 stk. og kun få af disse kommer til Danmark. De er allerede begyndt at lande hos de danske campingforhandlere, så hvis man skynder sig er der en god chance for at gøre en rigtig god handel.

Prisen for denne jubilæumsmodel, alt inklusiv er kr. 219.900,-

Besøg LMCs hjemmeside for at finde nærmeste danske forhandler

Kontakter


Emner


Ferie Camping LMC




Vintage 01jpg
Det startede bare som en løsning på et personligt problem...
Hent | 0,3 MB | 1451 x 2084 | .jpg

Vivo 490E Jubi grundrids
Praktisk indretning med op til 4 sovepladser og masser af både frivægt og opbevaringsplads
Hent | 2,2 MB | 1079 x 2400 | .jpg

Vivo 490 E ydre
Elegant ydre
Hent | 0,26 MB | 1666 x 2500 | .jpg

Vivo 490 E senge
Rummeligt soveværelse med masser af opbevaringsplads. Der er også lameludtræk således at sengene kan redes op til en stor kingsize dobbeltseng
Hent | 0,45 MB | 1941 x 2500 | .jpg

Vivo 490 E køkken
Funktionelt køkken med god opbevaringsplads
Hent | 0,47 MB | 2500 x 1904 | .jpg

Vivo 490 E siddegruppe
Rummelig siddegruppe med mulighed for opredning - bemærk alle overskabene. Der er masser af opbevaringsplads
Hent | 1,63 MB | 1991 x 2500 | .jpg

Vintage 03jpg
Disse campingvogne var startskuddet til 60 års campinghistorie
Hent | 0,19 MB | 1650 x 1355 | .jpg

Zip og hent alle filer
ad