PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/livsstilsmesse-p%C3%A5-ledreborg-slot-21-24-maj-2010-9257

Livsstilsmesse på Ledreborg Slot 21. - 24. maj 2010

Pressemeddelelse marts 15, 2010 Livsstil

Danmarks største livsstilsmesse

2009 livsstilsmesse 010

Ledreborgs Livsstilsudstilling

Danmarks største livsstilsmesse viser vejen til en farverig, fortryllende og familieunderholdende sommer.

I dagene 21 - 24. maj slår Ledreborg Slot for 15. år i træk portene op til Danmarks største Livsstilsudstilling.

Salgs- og projektleder Hanne Fritzböger Rau er begejstret for den store tilslutning fra udstillerne: "Vi er positivt overrasket over udstillernes hurtige reaktioner, vi må faktisk melde så godt som udsolgt her tre måneder før udstillingen - det mærkes tydeligt, at vi er ved at lægge finanskrisen bag os - nu skal der ske noget i haven og huset igen. Vi vil have flere farver og mere spræl ind i indretningen - og det er vore over 200 spændende udstillere parate til at præsenterer os for."

Inspiration kan man finde i store mængder på Ledreborgs livsstilsmesse hvor haven, hjemmet, gastronomien, mode og accessories er sat i fokus.

Hanne Fritzböger Rau fortsætter:" Vi har valgt at rette blikket mod "Det gode liv". Temaet vises blandt andet med flere udstillere, der udbyder coaching til den rette indretning, en bedre kost, spændende fritidsaktiviteter eller rygeafvænning. Det er vor overbevisning, at danskerne mere end nogensinde søger balancen mellem at leve det sunde liv - men stadig bevare livsnydelsen."

En af de helt store oplevelser bliver det store show på slotspladsen. Det er gratis at nyde showet, ligesom katalog og parkering også er omkostningsfrit.

På Ledreborgs Livsstilsudstilling er der underholdning for hele familien - både voksne og børn. I år har vi gjort lidt ekstra for mændene - Vi slår dørene op for "Private Club" - kun for mænd, ingen adgang for kvinder.

Så vi råder alle kvinder til at tage manden med og aflevere ham i vor "mandepasningsområde" - sende børnene i det store Børneland og selv få masser af tid hos alle de dejlige udstillere!

Vi ses i det grønne på Ledreborg Slot!

Dato: 21. - 24. maj 2010

Åbningstider: 10.00 - 18.00 alle dage

Adresse: Ledreborg Slot - Ledreborg Alle 2 D - 4320 Lejre

Hjemmeside: www.ledreborglivsstil.dk - hent gerne billeder på hjemmesiden

Med venlig hilsen

LEDREBORG GODSKONTOR
Ledreborg Allé 2 D, DK-4320 Lejre
Hanne Fritzböger Rau - Telefon 40280679 - mail: Hfr@ledre

Kontakter


Emner


Livsstil