Lille palads af bjælker rejses på jysk prærie
Pressemeddelelse april 20, 2005 ErhvervÅbent hus for alle, nÅr amerikansk idyl opførespÅ Kronheden i week-enden 30.april-l.maj.
Denne drøm er nu så tæt på virkeligheden, at alle interesserede i den kommende week-end 30. april-l. maj kan opleve massivt amerikansk tømmer blive forvandlet til et smukt og gedigent bjælkehus på Kronhedevej 8 på Kronheden, der ligger mellem Ulfborg og Torsted 25 kilometer sydvest for Holstebro.
Bygges sammen med stald
Her byder Jim Barna Log Systems´ danske selskab med direktør Jørn Ravn i spidsen til åbent hus sammen med bygherren, den 35-årige Marianne og den 38-årige Kim Bertelsen samt deres to børn Line og Emil på henholdsvis otte og seks år. -Bjælkekonstruktionen af træsorten Southern Yellow Pine bliver sammensat i løbet af de to dage af en snes medarbejdere dirigeret af kursusleder Tom Zdanio fra leverandøren Jim Barna Log Systems i Tennessee, der er USA's største udbyder af disse små paladser.
Familien Bertelsen har købt en nedlagt skovejendom og revet det tidligere stuehus ned for at give plads til deres amerikanske drøm på 215 kvadratmeter i halvandet plan. Bjælkehuset bliver via en rummelig hall sammenbygget med en 275 kvadratmeter stor gammel stald til en enestående bolig for folk og fæ.
-Bagefter rejses spærene, og tagkonstruktionerne på hus og stald forenes af et hold tømrere, fortæller Kim Bertelsen. Resten udfører vi selv undtagen el-, vvs- og kloakentrepriserne, der overlades til autoriserede håndværkere. Vi har naturligvis allerede fuldført betonfundamentet med rør og kabler, ligesom vi har indrettet bryggers og gæstetoilet i staldbygningen. Derfor kan vi klare os med at bo i campingvogn i den resterende byggeperiode, til vi kan flytte ind i juli eller august.
Indretningen
Til den tid står alle herlighederne brugsklare. Den store hall og endnu større opholdsstue er åben til kip, mens resten vil være etageadskilt på stueplan køkken-alrum, sove- og badeværelse, på 1. sal to børneværelser, badeværelse samt tv- og computerrum. Stalden opdeles i hestestald, værksted og dobbelt garage samt trappe til 1. sal med en 140 kvadratmeter folkestue.
Herefter vil bygherren med ca. 550 kvadratmeter under tag ikke mangle plads. Heri indgår dog også en fårestald,som familien vil bibeholde.
-Ejendommen bliver midtpunktet i en 1,5 hektarer stor naturgrund med skov og mark, beretter Kim Bertelsen. Vi får ganske vist ikke den vide udsigt, men fra 1. sal kan vi nogle år endnu se hen over trætoppene i skovdistriktets spændende nyplantninger af mange usædvanlige træsorter.
-Dermed bliver vor mangeårige drøm opfyldt, slutter han. Vi er betaget af indeklimaet i et prægtigt og anderledes bjælkehus, der samtidig er energimæssigt bæredygtigt og rummer alle moderne faciliteter. Huset planlægges opvarmet med en kombination af muret masseovn og solvarme.
(Billedtekster:)
Det er denne model ved navn Livingstone fra Jim Barna Log Systems, som næste week-end bliver påbegyndt på Kronheden.
Opførelsen af bjælkekonstruktionen forestås af den 64-årige Tom Zdanio, der har bygget flere end 600 bjælkehuse for Jim Barna Log Systems. Han er nu daglig leder af undervisningen på firmaets byggekurser i USA.
Yderligere oplysninger fås hos Jim Barna Log Systems v/Jørn Ravn
på tlf. 63 35 01 34 eller www.jimbarna.dk
Kontakter
Emner
Erhverv