PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lille-handy-nyhed-fra-psion-12005

Lille handy nyhed fra Psion

Pressemeddelelse maj 27, 2011 IT

Når pakkerne skal ud, koncertbilletterne tjekkes eller lagervarerne tælles, er Psions nyeste håndholdte computer EP10 lige sagen.

Psion EP10 Front L Numeric 020

Pressemeddelelse – maj / juni 2011:

Den lille håndholdte PDA, der både tåler voldsomt vejr og udfordrende miljøforhold, er både velegnet til at håndtere opgaver for transportsektoren og post- og kurertjenester, den er god til billettering og event-håndtering, og den er perfekt til field service, til datafangst i forsyningsvirksomhed, til offentlige sikkerhedsopgaver og til at registrere varer for detailhandlen.

Ikke mindst vil medarbejdere, der tidligere skulle gå rundt med et clip board, kunne få stor nytte af EP10. Det samme gælder medarbejdere, der i dag bruger almindelige smart phones til industrielt brug, idet EP10 er langt mere robust og driftsikker. Med en EP10 reduceres nedetiden, mens produktiviteten øges, og omkostningerne falder.

Selv om EP10 er mindre end mange af Psions øvrige produkter, har den lille handy PDA de samme funktioner som de andre, og reaktionerne fra samarbejdspartnere og kunder, der har prøvet EP10 inden lanceringen, har da også været meget positive.

Med den den nyeste industrielle processor fra Texas Instruments er EP10 den hurtigste PDA i sin kategori, og den 3,7” højt opløselige LCD touch-skærm gør den nem at aflæse, også når solen skinner. Samtidig integrerer EP10 de nyeste mobile kommunikationsstandarder som CDMA (EV-DO Rev A) eller GSM (UMTS 3.8G HSPA +), GPS, Wi-Fi og Bluetooth, og den har både en 2D omni directional Imager og et 3,2 megapixel kamera med autofokus og LED blitz indbygget.

Som mange af Psions øvrige produkter er EP10 bygget på den modulære Omnii-platform, der er med til at fremtidssikre kundernes investeringer. Dermed behøver EP10 ikke blive skiftet ud, når kunderne får behov for at udvide eller indføre nye funktioner, men kan tilpasses, opgraderes og endda integreres i nye arbejdsprocesser. Det betyder, at kunderne sparer både penge og besvær på længere sigt.

Psion har i det hele taget tradition for at give kunderne mulighed for at skræddersy og modulopbygge deres egen computerløsning, og EP10 er ingen undtagelse. Med en investering i EP10 kan kunderne vælge bl.a. modulære tastaturer og batterier, mens en række ekspansionsmoduler gør det muligt at indbygge specielle funktioner til den enkelte kunde.

Yderligere oplysninger og tekniske data om EP10 kan fås på psion.com.

Om Psion:
Psion er pioneren inden for mobile, håndholdte computere af høj kvalitet og deres anvendelse på de industrielle markeder verden over. Vi har været innovative indenfor mobile computere siden 1980 begyndende med opfindelse af PDA’en og i dag hjælper vi vores globale kunder med løsninger til deres forretningsmæssige udfordringer. Vores kunder omfatter bl.a. Volkswagen, SNCF, RWE nPower, E.ON, BMW, Goodyear, Københavns Lufthavne, BNSF og mange flere.
Takket være vores åbne, innovative forretningsmodel kan vi arbejde direkte med vores kunder og partnere for sammen at skabe nye løsninger til vores mobile hardware, software og tjenester, som lever op til de specifikke markedsbehov. Dette samarbejde er blevet gjort muligt takket være vores åbne, innovative online community www.ingenuityworking.com.
Psion plc er et aktieselskab noteret på London Stock Exchange. Det har hovedsæde i London med selskabskontorer i Europa, Nordamerika, Asien og Stillehavsområdet, Latinamerika og Afrika.
Se www.psion.com for at få flere oplysninger.

Kontakter


Emner


IT