PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/lifa-landinspekt%C3%B8rer-og-bim-equity-indg%C3%A5r-samarbejdsaftale-17591

LIFA Landinspektører og BIM Equity indgår samarbejdsaftale

Pressemeddelelse januar 20, 2014 Facility Management LIFA Drift- og vedligehold BIM BIM Equity

LIFA Landinspektører og BIM Equity har indgået en samarbejdssaftale og tilbyder digitaliseringsydelser indenfor blandt andet BIM-baserede Facility Management systemer og systemer til optimering af renoveringsopgaver.

Billede 1 BIM EQUITY LIFA samarbejdsaftale

LIFA A/S er en af den danske landinspektørbranches førende virksomheder med 110 ansatte fordelt på 10 kontorer spredt ud over hele landet. Virksomheden har en omfattende fagekspertise inden for registrering og opmåling. Nu indgår LIFA et officielt samarbejdsaftale med BIM Equity, der blandt andet forhandler BIM-baserede FM-systemer og digitaliserer projekter fra 2D til BIM. Med det nye samarbejde tilbyder de to virksomheder en samlet løsning til drift og vedligehold, der inkluderer software, implementering, uddannelse, registrering/opmåling og digitalisering.

BuildingSMART har regnet sig frem til, at ca. 1 % af en bygnings samlede økonomi ligger i designfasen hos rådgiverne, 9 % ligger i udførelsen hos entreprenørerne, mens de sidste 90 % ligger i drift og vedligehold af bygningen hos byg- og driftsherrerne. Erfaringstal viser desuden, at der minimum kan spares 10 % i alle byggeriets faser ved at anvende BIM-teknologien. Der er således store økonomiske gevinster ved at gå over til BIM-baseret Facility Management.

Jonas N. Salih, administrerende direktør i BIM Equity, fortæller ”Tallene taler for sig selv, og når der er så store økonomiske gevinster ved at anvende BIM-baseret drift- og vedligehold, ser jeg et stort behov for den ydelse, som BIM Equity nu tilbyder i samarbejde med LIFA Landinspektører. Kombinationen af LIFAs årelange erfaring med registreringer og opmålinger spiller godt sammen med de ydelser, som BIM Equity leverer indenfor BIM. Nu har vi et solidt fundament for en samlet pakkeløsning, der vil føre til store økonomiske gevinster for offentlige såvel som private driftsherrer”.

Martin Steen Hansen, partner i LIFA, uddyber: ”LIFAs historie er særlig i og med, at vi var nogle af de første inden for branchen, der kastede os over udviklingen af CAD og GIS-applikationer, hvilket førte til, at vi hurtigt kunne gå ind i nye forretningsområder. Vi ser aftalen med BIM Equity som et naturligt næste skridt i vores udviklingsstrategi med henblik på at fastholde og udvikle vores rolle som en af de førende leverandører af registreringer og opmålinger i Danmark. Samarbejdet gør, at vi med den nyeste BIM-teknologi nu kan skabe endnu større værdi for vores kunder”.

Billedtekster
Billede 1: Jonas N. Salih, administrerende direktør, og Thomas Graabæk, BIM Arkitekt, fra BIM Equity A/S
Billede 2: Martin Steen Hansen, Partner LIFA A/S

FAKTA
LIFA A/S Landinspektører

LIFA A/S Landinspektører er et af den danske landinspektørbranches toneangivende firmaer. LIFA A/S består af 6 afdelinger, der beskæftiger ca. 110 medarbejdere fordelt på 10 kontorer i Danmark. Som udgangspunkt var firmaets forretningsområder de traditionelle landinspektøropgaver, der med tiden udviklede sig til også at omfatte udvikling af CAD- og GIS-applikationer til markedets dominerende CAD- og GIS-platforme. Inden for de seneste år er LIFA BANE, LIFA PLAN og LIFA FORSYNING opstået som følge af, at firmaet har specialiseret sig viden inden for disse 3 områder. 

Læs mere på http://www.lifa.dk/

BIM Equity
BIM Equity er en full-service BIM-virksomhed, som tilbyder BIM-rådgivning, BIM-services og forhandler BIM-teknologien, der gør det hele muligt. Vi arbejder for at gøre BIM til en god forretning for vores kunder ved at sikre, at implementeringen af BIM bliver kvalitativt og økonomisk fordelagtig.

Læs mere på http://www.bimequity.dk/

Kontakter


Jonas N. Salih

Adm. Direktør
BIM Equity A/S
jns@b********* Vis...
+45 3********** Vis...

Emner


Facility Management LIFA Drift- og vedligehold BIM BIM Equity