Legetøjsfirmaet KREA lancerer ny serie spædbørnslegetøj
Pressemeddelelse september 7, 2004 ErhvervEn Stjerne er født - se logo og foto vedhæftet!
Legetøjsfirmaet KREA lancerer i samarbejde med DR en helt nyserie spædbørnslegetøj: se logo vedhæftet!
Man kan måske næsten tale om en genfødsel! For serien bygger på
ingen ringere end børnenes egen store, gule Bamses univers! Og
hvem i Danmark kender ikke Bamse?
Bamse er selvfølgelig ikke alene: Han er som altid i selskab med
sin bedste ven Kylling og sin allermindste ven Ælling. Kaj og
Andrea fuldender forsamlingen af børnestjerner.
Der er arbejdet med sort/hvid kontrast og klare, flotte farver.
Søde melodier til at slumre ind til og knite-/bjældelyde og tittebøh funktioner gør det sjovt at være lille med stor og
nysgerrig appetit på livet og lyst til at udforske og lære.
Serien indeholder legetøj til baby fra nyfødt og til de første vigtige udviklingstrin i barnets liv. F.eks. barnevognsophæng,
rangler, sengerande, musikmobiler, babyspejl og Bamses hus som
stofputtekasse. Det velkendte hus fra det hemmelige sted i skoven - med den blå dør og skorstenen, der kan vælte igen og igen.
Alt i en kombination af forskellige, lækre materialer af høj
kvalitet.
KREA A/S er ISO 14001 miljøcertificeret og har udviklet den nye
babyserie ud fra firmaets miljøpolitik, der bl.a. betyder, at
produkterne hverken indeholder PVC eller bromerede flamme-
hæmmere.
Produkterne forventes klar til salg ude i butikkerne i slutningen
af september/begyndelsen af oktober og bliver meget snart fulgt
af flere spændende produkter i KREA Baby Star serien.
KREA anviser nærmeste forhandler på tlf. 86785700
KREA A/S
Skejby Nordlandsvej 303
DK-8200 Århus N
www.krea.dk
Kontakter
Emner
Erhverv